Titel: Videreudvikling af “More2Eat”-modellen på Aalborg Universitetshospital.
Baggrund: At være i ernæringsrisiko under en hospitalsindlæggelse kan være forbundet med individuelle og samfundsøkonomiske konsekvenser, men kan imødekommes ved implementering af god ernæringspraksis. På Aalborg Universitetshospital er der indført en ernæringsindsats i form af “More2Eat“-modellen, men modellen har, i sin nuværende form, endnu ikke formået at implementere god ernæringspraksis i tilstrækkelig grad.
Formål: At undersøge barrierer og facilitatorer forbundet med ernæringspraksis med henblik på at anvende den viden til at udvikle forandringsforslag, der kan medvirke til at videreudvikle “More2Eat“-modellen, således at ernæringspraksis implementeres på flere sengeafdelinger på Aalborg Universitetshospital.
Metode: Til at besvare problemformuleringen og de tilhørende forskningsspørgsmål udføres en systematisk litteratursøgning og kvalitative interviews. På baggrund heraf udføres to individuelle analyser. De fremanalyserede data syntetiseres herefter, efterfulgt af endnu en analyse og fortolkning, med inddragelse af self-determination theory og Edgar Scheins teori om organisationskultur. Til slut diskuteres de fremkomne resultater i forhold til den nuværende “More2Eat”-model, og hvor der på den baggrund udvikles forandringsforslag. Der tages afsæt i filosofisk hermeneutik som videnskabsteoretisk ramme.
Resultat: På baggrund af de anvendte metoder er følgende fem forandringsforslag fremkommet: Større åbenhed vedrørende forskellighed i plejepersonalets individuelle kompetencer, Ledelsen skal motivere plejepersonalet til at deltage i afdelingens ernæringsteams, Fast plan for hvordan plejepersonalet skal prioritere under travlhed, Fokus på én ting af gangen og slutteligt Faste emner til dialog med afdelingernes ernæringsteams.
Konklusion: Med afsæt i de fremkomne forandringsforslag fremgår det, at ledelsen har en stor betydning for implementeringen af god ernæringspraksis, hvorfor "More2Eat"-modellen i højere grad skal indtænke ledelsen i den videre udvikling af modellen