Dette speciale tager udgangspunkt i Nonakas teori om organisatorisk videnskabelse. Formålet er at undersøge, hvordan denne kan anvendes til skabelse af ny viden i virksomheder, der opererer i bygge- og anlægsbranchen. Emnet er valgt på baggrund af den stigende interesse for videnledelse samt branchens nuværende situation. Flere teoretikere mener, at samfundsudviklingen bevæger sig fra det postindustrielle til et vidensamfund, hvor viden er virksomhedernes mest værdifulde ressource, hvilket betyder, at ledelse af viden er yderst interessant. Mange ansatte er siden 2007 blevet afskediget fra deres arbejde, grundet den økonomiske nedgang. Ud fra den præmis, at mennesker er lig med viden, kan det udledes, at mange virksomheder således har mistet en del af sine ressourcer. Det er relevant at undersøge, hvordan disse videnressourcer kan genopbygges og derfor er hovedspørgsmålet i dette projekt formuleret som:
• Hvordan kan Nonakas teori om organisatorisk videnskabelse operationaliseres således, at den bliver anvendelig for virksomheder i den danske bygge- og anlægsbranche til at skabe og udbrede ny viden, som kan implementeres i produkter, ydelser og procedure med det formål at skabe større konkurrenceevne?
Dette spørgsmål er udledt af en gennemgang og kritik af Nonakas teori om organisatorisk videnskabelse, som er foretaget ud fra den førnævnte interesse for videnledelse samt bygge- og anlægsbranchens nuværende situation, hvor det har været nødvendigt at afskedige mange medarbejdere. Teorien kritiseres i denne rapport for at mangle konkrete værktøjer og metoder således en praktisk anvendelighed er mulig. Derfor foretages der på baggrund af problemformuleringen en analyse af den generiske fem fase-model, som Nonaka fremfører som en model, der inkorporerer de i teorien nævnte krav til videnskabelse med henblik på at opstille en praktisk anvendelig model til bygge- og anlægsbranchen.
Teorien arbejder med to former for viden som betegnes eksplicit viden og tavs viden. Eksplicit viden er viden, som let kan udtrykkes gennem ord, tal og billeder, hvilket vil sige, at den kan overføres fra et individ til et andet gennem eksempelvis tale og dokumenter. Tavs viden er derimod dybt forankret i hvert individ og er derfor vanskelig at overføre til en anden. Samtidig udgør denne form for viden dog langt størstedelen af menneskers samlede viden, hvilket gør den til en vigtig faktor i skabelsen af ny viden. Teorien siger at viden skabes når den konverteres i mellem de to former tavs og eksplicit i fire konverteringsprocesser kaldet socialisering, eksternalisering, kombinering og internalisering. Disse fire processer indgår i SEKI-modellen, som er omdrejningspunktet i teorien. Den generiske fem fase-model fremfører fem faser til konvertering af viden i de fire videnkonverteringsprocesser således, at der skabes ny viden. Det er en operationalisering af denne model problemformuleringen søges besvaret igennem.
Første skridt mod besvarelsen af problemformuleringen foregår i analysen, som afsluttes med en opstilling af en praktisk anvendelig fem fase-model til bygge- og anlægsbranchen. Modellen er opstillet ved at drage paralleller fra hver fase til mere udbredte, kendte og gennemprøvede metoder og værktøjer, men som stadigvæk konverterer viden i de nævnte fire processer. Det pointeres i problemformuleringen at teorien skal operationaliseres, så den er anvendelig i branchen og dette indbefatter således ikke en detaljeret fremgangsmåde til skabelse af ny viden. Teorien gøres branchespecifik hvor den før var universel og det er efterfølgende op til de enkelte virksomheder at tilpasse den opstillede fem fase-model deres egne unikke vilkår.
I forbindelse med udarbejdelsen af projektet er der indhentet empiriske data fra samarbejdet mellem virksomhederne Per Aarsleff A/S og Århus Vand A/S. Disse data behandles efter analysen hvor det undersøges hvorledes der i praksis skabes viden i deres samarbejde sammenholdt med den teoretiske skabelse af viden i den opstillede fem fase-model. Her ses bl.a. at elementer i den opstillede fem fase-model allerede anvendes i deres samarbejde.
Rapporten afsluttet med en konklusion der sammenfatter projektet og besvarer problemformuleringen.