I denne specialerapport beskæftiger vi os med, hvordan ikt kan anvendes i forbindelse med samarbejde og videndeling blandt gymnasielærere – et emne, der især er blevet aktuelt i forbindelse med gymnasiereformaftalen. Gymnasiereformen, der trådte i kraft i august 2005, har sat væsentlige ændringer i gang inden for de gymnasiale uddannelser, både af faglig, pædagogisk og organisatorisk art. Undervisningsministeriet stiller i dag krav om, at gymnasielærere skal dele viden og erfaringer samt kommunikere og samarbejde om undervisningsforløb og undervisningsmaterialer. Samarbejdet blandt lærerne har hidtil været forholdsvis begrænset til korte dialoger, ligesom undervisningsmaterialer tidligere var knyttet til den enkelte lærer. Lærernes praksis har derfor været præget af stor selvstændighed, idet den enkelte lærer primært har benyttet egne undervisningsmaterialer. Gymnasiereformen sætter derimod fokus på samspil i gymnasieuddannelserne, hvorved relationen og samspillet mellem lærerne og de fag, de repræsenterer, fremhæves. Det betyder, at lærerne i de seneste år har oplevet radikale ændringer i deres daglige arbejde, da de eksempelvis skal være fortrolige med skolens it-systemer og kunne omsætte Undervisningsministeriets visioner for gymnasieområdet til praksis. At skulle samarbejde og skabe fornyelse i undervisningen skaber derfor frustration for mange lærere, idet de skal omlægge den praksis, de hidtil har været vant til. Som følge heraf beskæftiger vi os med, hvordan videndeling fungerer i praksis på udvalgte gymnasieskoler, og hvordan skolernes it-systemer kan være med til at fremme samarbejdet og videndeling blandt faglærere i relation til at udvikle deres pædagogiske praksis. De tre gymnasieskoler, vi arbejder med, er Aalborg Handelsskole, Aalborghus Gymnasium og Aalborg Tekniske Gymnasium. Det er tre kulturelt forskellige skoler, men på overfladen ligner de hinanden, og som følge af gymnasiereformens indførelse står de over for nogle af de samme problemer og behov. Formålet med at inddrage tre kulturelt forskellige skoler er at forstå på tværs af skolerne, da der på nogle af skolerne kan findes løsninger, som ikke findes på de andre skoler. I det omfang, skolernes samarbejds- og videndelingssystem skal løse samme problem, kan skolerne derved lære af hinanden. Skolernes it-systemer kan være med til at fremme en sådan praksis, da de bl.a. tillader, at lærernes dialog fastholdes til gavn for andre lærere. Vi beskæftiger os derfor også med, hvordan et sådan system kan designes, hvilke krav det skal opfylde, og hvad forudsætningerne er for samarbejde og videndeling blandt faglærerne. Dette kan opdeles i systemet og i brugerne. De it-systemer, der findes på skolerne, opfylder mange af lærernes behov, hvorfor skolerne ikke har brug for et revolutionerende nyt it-system. Derimod er en kultur og holdningsændring blandt lærerne svær at komme uden om, men her er der mange barrierer, der skal overvindes, idet lærerne ikke tidligere har haft tradition for at samarbejde og dele viden i det omfang, det nu forventes af dem. De tre gymnasieskoler, hvor vi har indsamlet empiri, er dog alle tilbøjelige til at fokusere på systemaktøren, men det er mindst lige så vigtigt at forholde sig til brugerne.