Specialet undersøger ældres valg af alderdom i senior-bofællesskaber; herunder hvorfor ældre vælger at bosætte sig i senior-bofællesskaber, hvilke muligheder og begrænsninger, som skabes ved at indgå i et senior-bofællesskab samt om beboerne i senior-bofællesskaber oplever at rammerne udvikles som de ønsker ift. at opnå efterstræbte livsførelse gennem alderdommen.
Specialets forsker positionerer sig undrende til de eksisterende sociale konstruerede strukturer omkring ældres valg af alderdom i senior-bofællesskaber i det danske samfund i dag. Specialets undersøgelse udarbejdes fra et socialkonstruktivistisk standpunkt i forhold til undersøgelsesfeltet anskuelse, hvor empirien indsamles med kvalitativ metode gennem semi-strukturerede interviews og fokusgruppeinterviews samt begrænsede feltobservationer. Specialet indsamler empiri fra tretten respondenter fra fire forskelligt opbyggede senior-bofællesskaber, hvoraf to er ældre bofællesskaber og to er nyere etablerede. Specialet vil gennem ældres egne fortællinger om deres liv i senior-bofællesskaber forsøge på mikroniveau at bidrage til national forskning i ældrevenlige miljøer, som potentielt kan føres videre til international forskning, f.eks. til WHO’s Global Network for Age-friendly Cities and Communities.
Med inspiration fra Chris Phillipsons internationale studier og samfundsundersøgelser om rekonstruktion af alderdommen i det moderne samfund, opstiller specialet problematiseringer indenfor ældreområde ift. til ældres ønsker om en værdig og socialt aktiv alderdom i samfundet i dag og udtrykker deres muligheder samt begrænsninger i deres tilværelse. Specialet tager afsæt i en undren til hvorfor ældre mennesker bosætter sig i senior-bofællesskaber og hvad bofællesskaberne bidrager med samt hvilke forventninger og krav, som foreligger til den enkelte ældres deltagelse i fællesskabet, ifølge beboernes egne udsagn. Ydermere inddrages Etienne Wengers anvendelse af praksisfællesskaber til at rammesætte anskuelsen af senior-bofællesskabernes fælles aktiviteter i analysen samt analysebærende begreber inspireret af Pierre Bourdieus begrebsapparat.
Specialet kan konkludere at ældre vælger at flytte i senior-bofællesskaber pga. de fysiske afhjælpende og handicapvenlige rammer, som kan støtte den ældre til at blive længst muligt i eget hjem, samt på grund af et ønske om en aktiv og social alderdom, som lettere kan opnås gennem senior-bofællesskabernes velfungerende sociale relationer beboerne indbyrdes, der udvikles gennem opbygningen af praksisfællesskaber med ligesindede. Beboerne forsøger at opbygge inkluderende praksisfællesskaber, hvor både individuelle og kollektive rettigheder tilgodeses i bofællesskaberne, gennem demokratisk udvikling af senior-bofællesskabernes strukturer samt fælles aktiviteter og udbud. Et senior-bofællesskab tilbyder den ældre fysiske rammer og sociale strukturer, som skaber muligheder ift. at opnå den enkeltes ønskede livsførelse, men samtidig medfølger begrænsninger af denne selvvalgte livsførelse, skabt af gensidige forventninger og krav, som den enkelte ældre underlægges i senior-bofællesskaberne.
Beboerne ønsker at bofællesskabernes rammer videre udvikles sådan, at alle beboere tager del i udviklingen af de fælles arealer og praktikker. Senior-bofællesskabernes normsættende rammer er skabt af kollektive forventninger, som begrænser den enkeltes selvbestemte sociale henvendte praktikker og livsførelse. At isolere sig og ekskludere sig fra opbygning af velfungerende sociale relationer anses som illegitim praksis, hvormed der er udviklet socialt konstruerede normer ift. at alle beboere bør indgå aktivt i fælles aktiviteter og være medudviklende af et inkluderende praksisfællesskab, som samtidig skal tilbyde den enkelte ældre at indgå i fællesskabet i overensstemmelse med egne praktikker. Der foreligger derfor en risiko for, at beboerne i senior-bofællesskaberne udvikler utroværdige sociale relationer indbyrdes, da handlemønstrene og de individuelle praktikker styres af kollektive moralsk forpligtende normer. Den enkelte beboer bør underlægge sig praksisfællesskabets normer, hvis de ønsker at indgå i og være medudviklende af praksisfællesskaberne i senior-bofællesskaberne. Der foreligger altså risiko for grundlæggende konflikter mellem individuelle og kollektive rettigheder i forsøget på opbygning af et inkluderende praksisfællesskab. Ydermere ligger beboerne i kamp om doxa ift. bofællesskabernes fysiske udvikling med bygherrerne. Men denne kontinuerlige kamp og mulige begrænsninger pga. gensidige forventninger og krav, gennemgår beboerne gerne for at opnå en efterstræbt livsførelse gennem alderdommen og opleve at være en del af et større praksisfællesskab med velfungerende sociale relationer, hvor den enkelte ældre kan føre et selvvalgt værdigt, aktivt og socialt liv.