Baggrund: Urininkontinens er en hyppig tilstand hos både yngre og ældre kvinder. Overvægt og svær overvægt er en af flere risikofaktorer for urininkontinens. Urininkontinens opfattes tabubelagt, og kun 25% af kvinderne, der har tilstanden, opsøger hjælp. Der eksisterer store konsekvenser for individ og samfund grundet tilstanden. Yderligere er der uenighed om den optimale behandling for disse kvinder. På trods af en høj prævalens og mange konsekvenser er det ikke en problematik, som er i et særligt fokus folkesundhedsmæssigt. Det er vigtigt at følge op på de forskellige behandlingstyper, og få effekter og konsekvenser belyst, for dermed at kunne udvikle og forandre tilbud til målgruppen.

Formål: Specialets formål er at videreudvikle og forandre en specifik indsats for vægtreduktion for urininkontinente kvinder. Der tages udgangspunkt i en vægtreducerende indsats fra Sund Info, Aalborg Universitetshospital. Formålet er derfor at måle effekter af indsatsen på vægt, urininkontinens og livskvalitet, samt undersøge, hvorvidt der er sociale forhold, som påvirker mulige effekter. Yderlige er formålet, på baggrund af denne evaluering og evidens på området, at videreudvikle og forandre tilbud til overvægtige, urininkontinente kvinder.

Metode: I specialet foretages metodetriangulering mellem empiriske og teoretiske elementer samt kvantitative og kvalitative metoder. Der foretages et litteraturstudie, og opfølgning af patienter fra den vægtreducerende indsats med elementer af bioimpedansmåling, spørgeskemaer og et kvalitativt interview. Hertil benyttes retrospektive journaloplysninger. Der foretages dataanalyse af interviews ved en kodeproces, og der udarbejdes statistiske analyser. Yderligere indgår der et teoriafsnit omkring tilgangen, den motiverende samtale, der benyttes i den vægtreducerende indsats.

Resultater: Kvinderne fra den vægtreducerende indsats havde et gennemsnitligt vægttab på 2,8% og et fald i urininkontinens (ICIQ-UI SF score) på 7,2. Der var signifikante fald i vægt, BMI, fedt% og urininkontinens, men ingen signifikante sammenhænge mellem ændring i vægt, BMI og fedt%, og ændring i urininkontinens. Der ses en tendens til sammenhæng hos kvinder med blandingsinkontinens mellem fald i fedt% og fald i urininkontinens. Der blev ikke fundet nogen forskelle i sociale forhold, mellem de der tabte sig og reducerede inkontinens, og de som ikke gjorde. Overordnet udtrykte kvinderne positive oplevelser af at have deltaget i indsatsen, og flere havde opnået forbedring af livskvaliteten ved større selvværd, selvtillid og velvære.

Konklusion og anbefalinger: For at udvikle og forandre indsatsen anbefales det, at videreudvikle ved at inddrage andre sundhedsfaglige professioner, udvidede åbningstider, samarbejde med sundhedscentre, omplacering af vægt, og et øget fokus på at kvinder er forskellige og behøver en individrettet rådgivning. Hertil knyttes generelle anbefalinger indeholdende et øget fokus på italesættelse af tilstanden urininkontinens ved eksempelvis kampagner, og et øget fokus hos beslutningstagere og sundhedsprofessionelle.