Titel: Unges problematiske brug af digitale medier – et forandringsforslag til gymnasiereformens del vedrørende udvikling af digital dannelse

Problemstilling: Unge har særligt udfordringer ved at balancere bruget af digitale medier i deres hverdag, hvilket har resulteret i, at mange oplever et problematisk brug af disse medier. Dette bidrager yderligere til den høje forekomst af stress, hvilket særligt ses blandt unge på gymnasiale uddannelser. Regeringen har et ønske om at digital danne unge med fokus på udvikling af færdigheder og kompetencer, hvortil der er merindført IT og digitale medier i undervisningen, blandet andet på de gymnasiale uddannelser. Denne merindførelse har bidraget til, at unge yderligere forstyrres af privat brug af digitale medier i undervisningen. Der er således behov for forandring af adfærd og struktur.

Formål: At udforme et forandringsforslag til den nuværende gymnasiereforms del vedrørende udvikling af digital dannelse gennem udvikling af en kompleks intervention. Dette skal bidrage til, at unge på gymnasiale uddannelser får forudsætningerne for at opnå et balanceret brug af digitale medier, hvilket på sigt skal medføre en reducering i forekomsten af stress blandt målgruppen.

Metode: Anvendelsen af Medical Research Councils tilgang til udvikling og evaluering af den komplekse intervention, hvor der yderligere er fundet inspiration fra programteorien til at danne oversigt over den komplekse intervention. Hertil er der anvendt systematiske litteratursøgninger samt teoretiske afsæt til forståelse for processerne for interventionen, samt en teoretisk og praktisk forståelse af, hvorledes der kan opnås et forandringsforslag til gymnasiereformens del vedrørende udvikling af digital dannelse.

Resultat: Resultatet er et forslag til en kompleks intervention, der skal gennemføres i en klassekontekst på de gymnasiale uddannelser. Aktiviteterne i den komplekse intervention består af besvarelse af spørgeskema samt information om problematisk brug af digitale medier, som skal give de unge en forståelse for deres adfærd, information og diskussion af mulige adfærdsforandringsmetoder, hvilket skal give de unge ressourcerne til forandring, samt diskussion og refleksion over egen motivation til adfærdsændring. En evaluering af den komplekse intervention skal anvendes som beslutningsgrundlag til implementeringen af forandringsforslaget til gymnasiereformens del vedrørende udvikling af digital dannelse

Konklusion: Forandringsforslaget til gymnasiereformens del vedrørende udvikling af digital dannelse indebærer et tillæg i form af et adfærdsaspekt af digital dannelse, hvilket skal give de unge forudsætningerne for at opnå et balanceret brug af digitale medier, som på sigt skal bidrage til en reducering i forekomsten af stress blandt målgruppen.