• Anne Berthu Petersen
  • Luljeta Deli
  • Anne Fischer Jespersen
4. semester, Folkesundhedsvidenskab, Kandidat (Kandidatuddannelse)
Problemfelt: Andelen af danskere der oplever nedsat mentalt sundhed er markant stigende. Med udgangspunkt i deltagernes selvvurderede sundhedstilstand, er forekomsten af nedsat mental sundhed særligt højt repræsenteret blandt unge i alderen 16-24 år. På trods af, at mental sundhed i højere grad italesættes politisk, har det øgede fokus og arbejde hermed ikke formået, at ændrer den uhensigtsmæssige udvikling i forekomsten af nedsat mental sundhed blandt unge. Formål: Formålet med dette speciale er, at fremanalysere et vidensgrundlag for en forandring indenfor det sundhedsfremmende- og forebyggende område. Dette med henblik på, at fremme unges mentale sundhed og ændre den uhensigtsmæssige stigning, der ses i antallet af unge med nedsat mental sundhed. Metode: I besvarelsen af problemformuleringen er en kritisk diskursanalytisk metode anvendt, med inspiration fra Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse og begreberne modalitet, intertekstualitet, hegemoni og ideologi. Dette metodevalg tager afsæt i den poststrukturalistiske tilgang, der i specialet anlægges til viden. Ydermere er der anvendt en systematisk litteratursøgning, der har til formål at identificere strategier og interventioner rettet mod at fremme unges mentale sundhed i en international kontekst. I besvarelsen af problemformuleringen er ligeledes inddraget relevant teori, herunder Geoffrey Rose samt Bruce G. Link & Jo C. Phelan. Resultat: Gennem specialet findes det som et resultat, at den dominerende diskurs i de nationale og kommunale dokumenter ses at være præget af en forebyggende strategi med en liberalistisk tilgang. Dette kritiseres gennem nyhedsmedierne, hvor den dominerende diskurs har en sundhedsfremmende strategi, med en mere socialistisk tilgang. Yderligere findes det gennem den anvendte teori, at et sundhedsfremmende sigte i højere grad skaber vedvarende forandring og gavner hele befolkningen. Konklusion: Med udgangspunkt i den fremanalyseret viden argumenteres der for, at der på nationalt og kommunalt plan skal anlægges et større fokus på sundhedsfremme gennem befolkningsorienterede strategier, da der herigennem ses potentiale for en mere vedvarende forandring, der kan bidrage til at skabe en positiv indvirkning på unges mentale sundhed. Måden hvorpå denne forandring kan ses udøvet i praksis, er ved at fremsætte en sundhedsfremmende moddiskurs rettet mod politiske beslutningstagere. Studiet begrænser sig til, at fremføre forslag til en moddiskurs, men mangler viden om implementeringsstrategier, hvilket med fordel kunne undersøges i fremtidige studier.
SprogDansk
Udgivelsesdato6 jun. 2018
Antal sider181
ID: 280484847