Introduktion: I takt med den fremadstormende digitalisering i Danmark, genererer det offentlige i stigende grad digitale data. Offentlige myndigheder, ministerier og kommuner genererer, i deres daglige administration og arbejde, data om det samfund vi alle lever i. Dette er data om transport, byggetilladelser, adresser og CVR-registeret. Men det er også data om cykelstier, e-cigaret regler og børnehave lukketider. Alt dette offentligt genererede data er nu begyndt at blive distribueret gratis og åbent, under betegnelsen ”åbne offentlige data”.

Initiativet med åbne offentlige data bygger på, at det offentlige alligevel generer alt denne data, så hvorfor ikke lade alle bruge det?
Rapporter peger på at åbne offentlige data er værdifuldt for virksomheder at få fingrene i, men på trods af store forhåbninger, er åbne offentlige data stadig ikke blevet taget så massivt i brug som det offentlige havde håbet på.

Nærværende speciale ønsker at undersøge de barrierer der ligger til grund for denne manglende adaption af åbne offentlige data. Specialet argumenterer for at denne slags undersøgelse skal være data-drevne og data-nære for at kunne overkomme brugernes barrierer med åbne offentlige data.

Specialets problemformulering er derfor: Hvad er de primære socio-tekniske barrierer for åbne offentlige data - i den ikke-statslige brug. Hvordan kan data-drevne visuelle repræsentationer og fortolkninger af åbne offentlige data åbne nye diskussioner og indsigter om brugertilpasning og barrierer for åbne offentlige data”

Nærværende speciale undersøger denne problemformulering ved at fokusere på brugerinddragelse og data-nærhed.

Det empiriske grundlag for specialet bygger på to initiativer. Først et halvt års arbejde med åbne offentlige data fra sommeren 2018 til vinteren 2018 som med-facilitator på initiativet UrbanTech Challenge, der var organiseret af Partnerskabet for Åbne Offentlige Data.
Dernæst et halvt års egenhændigt arbejde fra vinteren 2018 til sommeren 2019 med organisering og facilitering af fire kvalitative data-drevne workshops, samt 4 stakeholder interviews.

Det teoretiske grundlag for specialet bygger på Akrich og kollegaers (2002a og 2002b) begreb om socio-teknisk innovation med fokus på interessement modellen, der foreskriver at innovation forekommer ved at interessere involveret og samle humane og non-humane aktører om det innoverede.

Det metodiske grundlag for Specialet bygger på en participatorisk design tradition, hvor brugerne bliver inviteret ind i maskinrummet og er med-designere. Denne tradition bliver udbygget med et eksplicit design fokus på åbne offentlige data, som her bliver medieret gennem data visualiseringer. Disse visualiseringer bliver metodisk om-konfigureret til et designobjekt i den kvalitativ participatorisk design workshop sammen med brugere af åbne offentlige data. Disse design objekter har til formål at stimulere en datadrevet data nær samtale ved at invitere brugeren til at interagere med faktisk data, inspireret af participatorisk data design.

Specialets bidrager med ideer til data-drevne, kvalitative empiriske situationer. Med data visualiseringer og design omgivelser der stimulerer brugspotentialer ved serendipitet (Björneborn 2017). Dette udtrykker hvordan man opdager, udforsker og tillære ny viden. Specialet bidrager dermed til hvordan brugerne kan oplever en ny måde at tilgå åbne offentlige data.

Det problematisk ved distribueringen og åbningen af åbne offentlige data er omfanget af offentlige myndigheder der udsteder data. Åbne offentlige data bliver udstedt på over 84 forskellige data platforme; med forskellige tilgange til adgang, brug og formidling - hvad jeg kalder ”platformenes logik”.

Specialet bidrager afslutningsvis med at lokalisere fem barrierer for åbne offentlige data som alle leder over i én stor strukturel barriere. De fem barriere er: Manglende tillid til data ressourcen. Høje standarder for tekniske produkter. Manglende fokus på brugerne i tekniske produkter. Etiske bekymringer og særligt en indbydende og sansevækkende data konfrontation.

I alle disse barrierer eksisterer, hvad jeg kalder en iboende ”restprodukt tilgang” til åbne offentlige data, der medfører en ikke-orienteret og ukonkret udvikling og tilgang til åbne offentlige data.

Specialet afslutter med at foreslå, hvad jeg kalder, en ”kurateret data tilgang” hvor åbne offentlige data på et strukturelt og lavpraktisk niveau skal udstilles, administreres, bygges og designes med brugerne i fokus, og som produktet frem for restproduktet.