Baggrund: Non-adherence udfordrer sundhedsvæsenet, da virkningen af sundhedstiltag udebliver, og ulighed i sundhed opstår som risiko. Fokusering på adherence, er derfor en nødvendighed i fremtidens sundhedsvæsen, da det kan minimere ulighed. Telemedicin bliver i højere grad indført til at understøtte sygdomshåndtering til borgere med KOL. Med indførelse af telemedicin er der kommet større interesse i, at undersøge om telemedicin kan skabe ulighed i adgangen eller kvaliteten af sundhedsydelser. I dette studie undersøges, hvordan ulighed i sundhed påvirkes i anvendelsen af telemedicinske interventioner for borgere med KOL.
Metode: To litteraturstudier blev separat udarbejdet og resultater derfra blev sammensat i en narrativ syntese. Et systematisk review bidrager med sammenhæng mellem telemedicinske interventioner og opnået grad af adherence. Et narrativ review bidrager med viden om, hvordan borgere med KOL oplever, at anvendelse af telemedicinske interventioner påvirker adgang og behandlingskvalitet af sundhedsydelserne.
Resultater: Det udførte systematiske review resulterede i ti artikler, der blev inddelt i tre kategorier; adherence til fysisk aktivitet, medicin adherence og adherence til symptomhåndtering. Sammenhæng mellem telemedicinske interventioner og adherence resulterede i tre temaer; forventet antal træninger, personlig feedback, feedback tidsinterval. Det narrative review resulterede i syv artikler, der blev tematiseret til følgende temaer: fravælgernes oplevelse af telemedicin, behandlingskvalitet ved anvendelse af telemedicin, adgang ved anvendelse af telemedicin.
Diskussion: Der er intet endegyldigt svar på, hvordan anvendelsen af telemedicinske interventioner påvirker ulighed i sundhed. I dette studie, er der fundet seks måder for, hvordan anvendelsen påvirker ulighed: 1) ved en forventning til at lave øvelser mere end to gange dagligt, fordi det kun støtter en lille del i at være adherente, 2) ved personlig feedback fordi det understøtter en tættere og nemmere kontakt, der øger adgangen til sundhedsydelserne, 3) ved hurtig feedback ved symptomregistrering fordi det giver en forbedret behandlingskvalitet, 4) ved falsk tryghed i anvendelsen og manglende korrekt brug forringes behandlingskvaliteten, 5) ved telemedicinske interventioner, der tilpasses borgerens behov forbedres behandlingskvaliteten, og 6) ved de borgere der fravælger telemedicin, fordi de ikke har samme adgang som dem, der anvender telemedicin og er i risiko for, at sundhedsvæsenets ressourcer bliver anvendt på borgerne i de telemedicinske interventioner.