Baggrund: Screeningsprogrammet blev indført i Danmark i 2014, og består af en indledende screening ved indsendelse af afføringsprøve, samt en opfølgende koloskopi hvis der findes blod. Dette speciale omhandler ulighed i deltagelse i indledende del af screeningen. Ulighed i deltagelse kan betyde ulighed i screeningsprogrammets effekt for nogle befolkningsgrupper. Problemformuleringen søger derfor svar på, hvordan udformning af udviklingstiltag kan mindske ulighed i deltagelse og øge den overordnede deltagelse i indledende screening, samt hvorledes disse kan implementeres og evalueres.
Metode: Den metodiske ramme for dette speciale var mixed methods. I mixed methods-undersøgelsen indgik tre delundersøgelser; statistisk analyse, dokumentanalyse og semistrukturerede interviews. Udviklingstiltagene blev fremanalyseret med udgangspunkt i én samlet analyse af de tre delundersøgelser. Ved logistiske regressionsanalyser estimeredes risikoen for ikke at deltage i screening på baggrund af sociodemografiske variable. På baggrund af dette udpegedes målgruppen for tiltagene. Syv semistrukturerede interviews af deltagere i screeningsprogrammet og en dokumentanalyse bidrog til udvikling af indholdet i tiltagene. Dette ved fortolkning med Health Belief Model som teoretisk referenceramme for interviews og med inddragelse af health literacy ved dokumentanalyse. Leavitts systemmodel blev anvendt til forandringsanalyse af udviklingstiltagene, med henblik på at afdække organisatoriske påvirkninger og mulige konsekvenser ved implementering.
Resultater: Ud af 93.500 inviterede borgere i 2014 og 2015 deltog 62.995 (67,37%) i den kolorektale cancerscreening. Laveste deltagelse forekom for enlige (54.2%). Multivariat logistisk regressionsanalyse viste, at enlige var i øget risiko for ikke at deltage (OR 1,63 KI95% 1,56;1,70), sammenlignet med samlevende efter justering for køn, alder, uddannelsesniveau, indkomstkvartiler og immigrationsstatus. Semistrukturerede interviews frembragte 6 kategorier: beslutning truffet på forhånd, forholdet til afsender, praktiske forhold, anvendelse af invitationsmaterialet, risikotanker og omgangskreds. Efter analyse viste fortolkning ved Health Belief Model, at grunden til ikke-deltagelse kan være manglende signaler til handling og en lav grad af refleksion. I dokumentanalysen vurderedes det, at dokumenterne ikke supplerer hinanden godt som samlet beslutningsværktøj, og at der skal foretages ændringer for at tilpasse dette.
Den samlede mixed methods-analyse udmundede i fire udviklingstiltag: 1) udsendelse af forhåndsmeddelelse, 2) geografisk inddelte invitationsområder, 3) samtale med egen læge og 4) revideret invitationsbrev. Forandringsanalyse viste ændringer indenfor teknologi, struktur, aktører, opgaver og omgivelser. Evaluering kunne foretages ved procesevaluering, hvor de identificerede elementer i Leavitts systemmodel kan fungere som udgangspunkt for både proces- og evalueringsmål.
Konklusion: I Region Nordjylland ses en ulighed i deltagelse mellem enlige og samlevende, idet enlige har 1,63 gange risikoen for ikke-deltagelse, sammenlignet med samlevende. Dermed opnår enlige ikke screeningsprogrammets gavnlige effekt i samme grad. Ved at give enlige flere signaler til handling og skabe øget refleksion kan deltagelsen muligvis øges og uligheden mindskes. Fire udviklingstiltag foreslås for at opnå dette; udsendelse af en forhåndsmeddelelse, revideret invitationsbrev, invitation efter geografiske områder og samtale med egen læge. Det vurderes at udviklingstiltagene vil medføre forandringer i organisationen for tarmkræftscreeningen. Effekten af tiltagene skal løbende evalueres samtidig med implementering.