I Danmark lukkes adskillelige vandboringer hvert år på grund af forureninger af grundvandet. For at kunne lave en risikovurdering for nedsivning af forurenet vand til grundvandet er det nødvendigt at kende jordens hydrauliske egenskaber som jordens vandretention og hydrauliske ledningsevne, som dog er omfattende og tidskrævende at måle. Dette studie undersøger derfor styrken af en nyligt offentliggjort model, der estimerer jords vandretention ud fra volumetriske partikelstørrelses fraktioner. Modellen bruger kun tekstur, organisk indhold og volumenvægt, som er relativt let at måle, og blev derfor analyseret ud fra jorde fra Arizona, som består af både meget sandede, meget siltede og meget lerede jorde. Analysen viste at modellen overestimerede vandindholdet for de jorde med fin tekstur, hvorfor dette studie udvikler og præsenterer en ny model baseret på det samme koncept med at bruge volumetriske partikelstørrelser fraktioner.
Den nye model, som blev udviklet i dette studie, var i stand til at estimere jords vandretention for jorde med både grov og fin tekstur og blev evalueret på mere end 200 danske markjorde, der spænder over store tekstur forskelle (2-52 % ler), organiske kulstofindhold (0-4 %) og volumenvægte (1,1-1,75 g/cm3). Modelresultaterne var meget nøjagtige og blev derfor vurderet som et pålideligt værktøj til brug ved risikovurderinger.
Dette studie undersøger også tre udbredte modeller til at prediktere den mættede hydrauliske ledningsevne. Modellerne var baseret på tekstur og porosøtet, hvor analysen viste at ingen af de tre modeller var i stand til at prediktere den mættede hydrauliske ledningsevne for både sandede og lerede jorde, men havde styrker inden for deres teksturområde.