Formålet med dette projekt var at belyse, hvilke konkurrencemæssige og økonomiske udfordringer, Andelskassen står overfor, og hvordan de havde mulighed for at imødekomme disse. Dette er løst gennem flere dybdegående analyser, hvor det overordnet kan konstateres, at Andelskassen har store udfordringer, som de med forskellige initiativer og muligheder kan løse.
Først i projektet blev der konstateret en høj og hård konkurrenceintensitet om de gode kunder pga. de mange aktører i bankens markedsområde. Af Andelskassens direkte konkurrenter blev der konstateret 23 pengeinstitutter med samlet 71 filialer, hvor de enten har en overordnet sammenhængende filialstruktur med Andelskassen eller filialer beliggende i de samme byer som Andelskassen. Sammenligningsgrundlaget for projektet blev herefter udvalgt til at være et gennemsnit af alle gruppe 3-insitutter samt Jutlander Bank A/S og Skjern Bank A/S på grund af deres størrelse og filialers beliggenhed.
Med baggrund i markedsanalysen konkluderes det, at Andelskassen i konkurrencen med de mange aktører og sammenligningsgrundlaget klarer sig godt. De er samtidig i en gunstig position på markedet, som de skal udnytte. Andelskassen ligger fint over gennemsnittet med antal kunder pr. filial, hvorfor de først og fremmest bør have fokus på at bevare de eksisterende gode kunderelationer. Kundepotentialet, i de byer Andelskassen er repræsenteret, konkluderes fornuftigt, idet Andelskassen har tilpasset deres filialstruktur omkring de større byer. Tendenserne i markedsanalysen viser også en stigende urbanisering i Danmark. Dvs. at konkurrencen bliver hårdere i de mindre byer om mindre kunder, mens der er flere potentielle kunder i de større byer. Der er sket befolkningstilvækst i alle de byer, hvor Andelskassen er repræsenteret, undtaget i Svendborg. Her er 7 ud af 17 byer over landsgennemsnittet for befolkningstilvækst. Den fremadrettede prognose for befolkningsfremskrivning mod 2030 viser, at især Østjylland, herunder kundepotentialet for Aarhus- og Randersafdelingerne, vil vokse væsentlig over landsgennemsnittet, mens Vestjylland vil klare sig knap så godt. Her ser det dog kun skidt ud for Skjernafdelingen. Andelskassen bør derfor primært investere mod vækstområderne.
Andelskassens kunder og leverandørers forhandlingsstyrke konkluderes til at være høj. Omvendt er truslen fra potentielle indtrængere lav, da det kræver en større kapital at komme ind på markedet. Truslen ved substituerende produkter bør Andelskassen løbende tilpasse sig efter og investere i for fortsat at være i en gunstig konkurrenceposition på markedet. Det vurderes som en stor trussel for Andelskassen, hvis ikke man følger den digitale udvikling i branchen, da udviklingen ellers kan risikere at løbe fra dem.
Ud fra regnskabsanalysen kan det konkluderes, at Andelskassen generelt gennem perioden har præsteret dårligere end sammenligningsgrundlaget på de udvalgte nøgletal. Det er alene på WACC-værdien, hvor Andelskassen har klaret sig godt i forhold til sammenligningsgrundlaget. Denne værdi er gunstig i forhold til kampen om kunderne. Den gennemgående tendens er dog, at Andelskassen og sammenligningsgrundlaget har været inde i en positiv udvikling på de udvalgte nøgletal. Forklaringen i Andelskassens positive udvikling skal findes i et bedre resultat efter skat, der primært er steget pga. stigende gebyrer og provisionsindtægter samt faldende omkostninger, herunder især omkostninger til nedskrivninger samt personale og administration.
Det kan endvidere konstateres, at Andelskassen tjener for lidt i forhold til sammenlignings-grundlaget, samt at de på nuværende tidspunkt er for dyre at drive pga. væsentlige højere omkostninger til finansiering og aflønning af medarbejdere i forhold til deres balance. Banken skal have fokus på at konsolidere sig gennem øget indtjening for derved også at forbedre sine nøgletal. Andelskassen største udfordring ligger pt. i et højt antal af medarbejdere sammenlignet med de øvrige banker. Her bør Andelskassen enten tilpasse sin medarbejderstab f.eks. til et niveau med Skjern Bank eller forsøge at øge bankens forretningsomfang for dermed at styrke konkurrenceevnen. Andelskassen er umiddelbart gearet til at indgå i en priskrig mod de konkurrerende banker, men kan have svært ved det, hvis de ikke får styr på deres omkostninger.
Analysen af bankens kapitalgrundlag viser, at de på nuværende tidspunkt overholder reglerne. Dog kan Andelskassen få udfordringer med at opfylde en fuld implementering af CRD-IV kravene i 2019, idet de vil komme til at mangle 1,4 % kernekapital, uden der tages højde for effekten af positiv drift frem til 2019. Det er derfor afgørende, at Andelskassen formår at skabe indtjening og fortsat har styr på deres nedskrivninger. Derudover skal de søge om mulighederne for at hjemtage yderligere kapital enten via aktieemission eller ved udstedelse af hybridlån. Opfylder de ikke kravet pr. 2019, vil det dog ikke lukke banken, men begrænse dem i mulighederne for udbytte samt skabe uro omkring banken.
Ud fra RAROC-beregninger kan det konkluderes, at Andelskassen opnår det største risikojusterede afkast på forbrugslån ud fra de givne forudsætninger. De bør dog målrette deres markedsføring mod alle låntyper for at øge indtjeningen pga. følgeforretningerne herved. Følge-forretningernes positive påvirkning af RAROC ses nemlig som en stor indtjeningskilde i forhold til tidsforbrug, hvilket Andelskassen skal have stor fokus på i en tid med en lav rente-marginal. I den hårde konkurrence om kunderne må Andelskassen acceptere at tjene mindre på både renteindtægter samt følgeforretninger. Desuden bør Andelskassen hjemtage yderligere kapital for at have mulighed for øge forretninger med nye og eksisterende kunder. Andels-kassen befinder sig dog på et svært marked i konkurrencen om udlån, hvor det kan være nød-vendigt at lempe på sikkerhederne. De skal dog være opmærksomme på kreditkvaliteten af disse nyudlån.
Andelskassen kan også med fordel igangsætte kampagner og initiativer for nye og eksisterende kunder for dermed at øge indtjeningen. I projektet er der anbefalet følgende: omlægning af kundernes indlån til investering, udlån til alternativ energi samt øge samarbejdet med ambassadører, repræsentantskabsmedlemmer, advokater og mæglere. Endeligt er der diskuteret muligheden for åbning af nye filialer. Andelskassen bør vente og se rentabiliteten af de allerede nyetablerede afdelinger, da der er mange omkostninger ved at åbne en ny filial, og fordi de på nuværende tidspunkt har svært ved at acceptere en nedgang i deres kapitalgrundlag som konsekvens af en fejlinvestering.
Med baggrund i ovenstående konklusioner vil Andelskassen alt andet lige gå en svær tid i møde, men vil dog kunne imødekomme disse udfordringer med de fremlagte muligheder. Der bør derfor fortsat være plads til et mindre pengeinstitut i det finansielle marked.