Baggrund:
I Danmark er diabetes mellitus type-2 (DM2) et problem, hvor der blandt andet er risiko for senkomplikationer, som kan nedsætte borgerens livskvalitet. Sårbare borgere med DM2 udebliver hyppigere fra ambulante konsultationer end andre. Sygdomsprævalensen er stigende og fordrer nytænkning i sundhedsvæsnet. Videokonsultation kan være en løsning på dette.
I Region Nordjylland findes videokonsultation som tilbud til diabetikere, men der har dog hidtil ikke været fokus på sårbare borgere med DM2.
Metode:
Projektet er et mixed methods studie bestående af et sekventielt eksplorativt samt et parallelt konvergerende design. Card sorting blev foretaget med fire hjemmesygeplejersker, og dannede baggrund for spørgeskemaundersøgelsen, hvor 25 hjemmesygeplejersker i Region Nordjylland deltog. Resultaterne blev sammenfattet med fund fra et ekspertinterview.
Fund og resultater:
Det fremgår at udeblivelser er et kendt fænomen. Der eksisterer en række incitamenter for anvendelse af tværsektoriel videokonsultation til målgruppen, herunder forbedret glykæmisk kontrol, reduceret antal ambulante udeblivelser, et styrket tværsektorielt samarbejde og bedre borgerforløb. Barrierer for tværsektoriel videokonsultation kan være ændrede arbejdsgange, tidskrævende teknologi samt manglende overskud hos borgerne. Brugerinddragelse under en implementering og nøglepersoner har vist sig at være gavnlig, og der kan være behov for fokus på forandringsprocesser.
Konklusion:
Hjemmesygeplejerskernes holdninger afspejler muligheder og barrierer for tværsektoriel videokonsultation for sårbare borgere med DM2. Videokonsultation kan muligvis imødekomme udeblivelser samt styrke tværsektorielt samarbejde. Målgruppen kan potentielt opnå bedre glykæmisk kontrol og nedsat risiko for senkomplikationer. Barrierer kan være bekymring for ændrede arbejdsgange og manglende overskud hos borgerne. Faktorer der bør fokuseres på ved implementering er borgerinddragelse, superbrugere, brugervenlighed, forandringsprocesser samt interessentanalyse.