Turning Point - An investigation of sustainable development on Bornholm
Studenteropgave: Kandidatspeciale og HD afgangsprojekt
- Emil-Sebastian Juul-Pedersen
4. semester, Teknoantropologi, Kandidat (Kandidatuddannelse)
Dette projekt har til formål at undersøge den igangværende bæredygtige udvikling på Bornholm. Den bæredygtige udvikling på Bornholm er drevet af kommunen, der har forankret udviklingen i en strategi kaldet Bright Green Island. Denne forankring er blevet undersøgt ved at se på tre problemstillinger omkring udviklingen: Hvordan arbejder kommunen med bæredygtig udvikling, og hvilke aktører er involveret. Hvordan tilgodeser disse strukturer omkring bæredygtig udvikling det bornholmske samfund. Samt, hvordan kan strukturerne forstås med henblik på at få en bredere forståelse for bæredygtig udvikling på Bornholm?
I projektet er der anvendt etnografiske metoder til at undersøge disse problemstillinger. Der er henholdsvis anvendt feltarbejde, feltobservationer i form af feltnoter, samt semistrukturerede interviews. Metoderne blev udført i nævnt rækkefølge. Feltarbejde og dertilhørende feltnoter er med til at åbne forståelsen for feltet op. Herefter er der udført to interview med centrale aktører, for at få en mere dybdegående forståelse for den bæredygtige udvikling i Bright Green Island. Den analytiske tilgang til denne forståelse tager udgangspunkt i terminologien fra aktør-netværk teori, og anvender teorien ud fra en mere metodisk tilgang; som et redskab til at forstå felten.
Opsamlende viser det sig, at det er svært at præcisere hvordan den bæredygtige udvikling på Bornholm forankre sig i kommunen. Det afhænger for det første af den teoretiske og metodiske tilgang til undersøgelsen, og dernæst til hvilke aktører der italesættes. Der fremhæves to netværk af forståelsen for den struktur der er omkring Bright Green Island strategien. Det ene netværk indikere, at strategien stadig er stærkt forankret af de aktører, der var med til at udvikle strategien. Det andet netværk viser, at på baggrund af den nuværende indsats, tyder det på at strategien er på vej til at blive en mere folkelig strategi. Et ønske der er stærkt efterspurgt i det bornholmske samfund af både politikere, erhvervslivet og borgerne.
I projektet er der anvendt etnografiske metoder til at undersøge disse problemstillinger. Der er henholdsvis anvendt feltarbejde, feltobservationer i form af feltnoter, samt semistrukturerede interviews. Metoderne blev udført i nævnt rækkefølge. Feltarbejde og dertilhørende feltnoter er med til at åbne forståelsen for feltet op. Herefter er der udført to interview med centrale aktører, for at få en mere dybdegående forståelse for den bæredygtige udvikling i Bright Green Island. Den analytiske tilgang til denne forståelse tager udgangspunkt i terminologien fra aktør-netværk teori, og anvender teorien ud fra en mere metodisk tilgang; som et redskab til at forstå felten.
Opsamlende viser det sig, at det er svært at præcisere hvordan den bæredygtige udvikling på Bornholm forankre sig i kommunen. Det afhænger for det første af den teoretiske og metodiske tilgang til undersøgelsen, og dernæst til hvilke aktører der italesættes. Der fremhæves to netværk af forståelsen for den struktur der er omkring Bright Green Island strategien. Det ene netværk indikere, at strategien stadig er stærkt forankret af de aktører, der var med til at udvikle strategien. Det andet netværk viser, at på baggrund af den nuværende indsats, tyder det på at strategien er på vej til at blive en mere folkelig strategi. Et ønske der er stærkt efterspurgt i det bornholmske samfund af både politikere, erhvervslivet og borgerne.
Sprog | Engelsk |
---|---|
Udgivelsesdato | 23 maj 2018 |
Antal sider | 76 |
Ekstern samarbejdspartner | Bornholms Regionskommune Bjørn Haslund-Gjerrild Bjoern.Haslund-Gjerrild@brk.dk Anden |