Resumé
Nærværende speciale tager udgangspunkt i Trigeparken, et alment boligområder i det nord/vestlige del af Aarhusområdet. I oktober 2011 blev Trigeparken udnævnt til ghettoområde, da boligområdet opfylder to ud af tre politisk fastsat parametre for hvornår der er tale om et ghettoområde. Således har Trigeparken en høj andel af beboere uden for arbejdsmarkedet og uden tilknytning til uddannelse samt en høj andel af voksne beboere med kriminel baggrund.
Trigeparkens udnævnelse til ghettoområde skaber kraftige reaktioner fra boligområdets beboere og socialarbejdere, der bestemt ikke er enige i at Trigeparken kan betegnes som et ghettoområde. Trods protester og indignation fra beboere og socialarbejdere udnævnes Trigeparken til ghettoområde. Det har med nærværende speciale været mit ønske at se nærmere på de reaktioner ghettobetegnelsen afføder hos boligområdets beboere og socialarbejdere, og jeg har således foretaget en nærmere undersøgelse af den betydning disse aktører tillægger Trigeparkens udnævnelse til ghettoområde. Der udover har jeg foretaget nærmere analyse af de konsekvenser det kan have for beboere og det sociale arbejde i Trigeparken, at denne påsættes en betegnelse som beboere og socialarbejdere ikke er enige i og ingen indflydelse har på.
Denne interesse og undren som er grundlaget for dette speciale har jeg besvaret ved at anvende en teoretisk analyseramme udgjort af Howard S. Becker, Pierre Bourdieu og Axel Honneth. En kreativ kombination af udvalgte dele af de tre teoretikeres omfattende værker har tilsammen udgjort en adækvat fortolkningsmæssig ramme for den viden jeg har søgt med dette speciale og følgelig for besvarelse af problemformuleringen.
Det videnskabsteoretiske perspektiv jeg tilskriver mig med dette speciale udgøres af den filosofiske og den kritiske hermeneutik. Med mit ønske om at opnå viden omkring den betydning beboere og socialarbejdere tilskriver Trigeparkens udnævnelse til ghettoområde, betragter jeg, i overensstemmelse med den hermeneutiske videnskabstradition, disse aktører som bærer af betydnings- og meningssammenhænge og det er således deres forståelse og fortolkning af Trigeparkens udnævnelse til Ghettoområde jeg vægter i nærværende speciale. Dertil kommer at jeg er gået det dette speciale med en forudindtagethed omkring Trigeparkens udnævnelse til ghettoområde og konsekvenserne heraf for beboere og det sociale arbejde i boligområdet, og samtidig er gået til undersøgelsen med et teoretisk perspektiv hvor ud fra jeg fortolker. Med denne forudindtagethed har jeg positioneret mig indenfor den filosofiske hermeneutik der netop betragter forståelse som udgjort af forforståelse og fordomme. Med min positionering indenfor den kritiske hermeneutik tilskriver jeg mig sondringen mellem ’er’ og ’bør’ som er indlejret i denne retning. idet jeg ikke blot undersøger og forholder mig til det som ’er’ i forbindelse med Trigeparkens udnævnelse til ghettoområde, men ligeledes trækker på moralske vurderinger af hvad der ’bør’ være. Det bliver således, i det foregående problemfelt, fremført en normativ og moralsk vurdering af når jeg finder det problematisk at Trigeparkens udnævnelse til ghettoområde finder sted på trods af at boligområdets beboere og socialarbejdere er uenige i berettigelsen af denne betegnelse.
Ved produktion af empiri har jeg anvendt Steinar Kvales livsverdensinterview. Denne interviewform har i denne sammenhæng kunnet bidrage til indblik beboere og socialarbejderes meninger og forståelser i forbindelse med Trigeparkens udnævnelse til ghettoområde. Samtidig er denne interviewform kendetegnet ved at være en halvstruktureret og temaorienteret, hvilket har gjort det muligt for mig ikke blot at bringe mine fordomme i spil men også på spil, idet jeg som forsker ved denne interviewmetode, blot udarbejder temaer for samtalen, temaer som beboere og socialarbejdere tillægger betydning.
I analysen kategoriseres det empiriske materiale under teoriinspirerede overskrifter. Her har jeg ved sammenligning af de forskellige udskrevne interviews, kategoriseret de meninger og forståelser der siger noget om det sammen fænomen, og med overskrifter udgjort af teoretiske begreber angivet det teoretiske perspektiv der er gældende for analyseafsnittet.
Jeg har med specialet kunnet konkludere, at beboere og socialarbejdere i Trigeparken forstår boligområdet som et fredeligt og trygt sted at være, og at de på ingen måde kan forbinde den forståelse af ghettoområder der fremlægges på det politiske niveau med Trigeparken. Jeg har derudover kunnet konkludere, at når Trigeparken udnævnes til ghettoområde på trods af beboere og socialarbejderes protester her over for, efterlades disse aktører i den dominerede rolle hvor deres forståelse af virkeligheden og hvor det sociale arbejde der er udført i Trigeparken ikke ydes nogen anerkendelse. Skønt hverken beboere eller socialarbejdere forstår Trigeparken som et ghettoområde tillægges de og Trigeparken med ghettostemplet lidet flatterende egenskaber, og trods det at beboere og socialarbejdere forstår Trigeparken som et fredeligt og attraktivt boligområde, kan politikeres forståelse af boligområder som utrygge parallelsamfund blive til virkelighed i Trigeparken.