Trafiksikkerheden på et globalt plan er faldende. Selv om udviklingen i høj-indkomstlande, som de Nordiske lande, viser en stigning i trafiksikkerhed, er denne tendens ikke at finde globalt. Et omfattende studie udført for WHO har klarlagt den forventede udvikling i livstruende sygdomme eller ulykker mellem 1990 og 2020. Fra at trafikulykker tildeles en niende plads i 1990, vurderes problemet at vokse til at være den tredje mest livstruende sygdom-/ulykkesfaktor på verdensplan i 2020. Flere studier har påvist en sammenhæng mellem landes økonomiske indkomst per befolkningstal og risikoen for trafikulykker (trafikuheld per befolkningstal). Udviklingen i trafikulykkesrisiko vil oftest være stigende for lav- og middel-indkomstlande, hvorefter den oftest vil falde igen for lande der udvikler sig til høj-indkomstlande. Denne rapport beskæftiger sig med, hvorvidt det er muligt at undgå den beskrevne stigning i ulykkesrisiko for lav- og middelindkomstlande der oplever økonomisk vækst. En metode kan være vidensdeling og teknologioverførsel fra højindkomstlande med høj trafiksikkerhed til lav- og middel-indkomstlande med lav trafiksikkerhed. I denne rapport mellem de Nordiske lande og Indien. Rapporten omhandler virkemidler af hastighedsdæmpende karakter. To hypoteser vil blive eftervist. Disse omhandler muligheden for implementering af hastighedsdæmpende virkemidler i Delhi. Desuden eftervises det, hvorvidt den svenske trafikkonfliktteknik er anvendelig til at påvise mulighederne for og effekterne af en sådan teknologioverførsel. I forbindelse med rapporten er der udført feltstudier i Delhi på to lokaliteter. På grundlag af konflikt teknik studier er der lavet diagnoser over de tilstedeværende problemer på de to observerede lokaliteter; Orthonova og Dilli Haat. Der er udarbejdet en subjektiv alvorlighedsskala som er blevet brugt under observationsarbejdet i Delhi. Det anbefales at en sådan skala benyttes som et supplerende værktøj i kommende konflikt studier. Et forslag til ombygning af Orthonova kommenteres. Her nævnes det at rødt lys overtrædelser i særdeleshed bør forebygges ved hjælp af en optimering af signal reguleringens faser. Et forslag til ombygning af Dilli Haat er udarbejdet og præsenteres. Hastighedsdæmpere i form af indsnævring, forvarsel og porte anvendes. På baggrund af arbejdet på de to lokaliteter, er der opstillet en prognose for hastighedsdæmpende tiltag med anvendelse i Delhi. Der konkluderes følgende, som svar på de to hypoteser: Den svenske trafikkonfliktteknik er anvendelig i den sammensatte trafik i Delhi. Det er ikke blevet påvist at en subjektiv alvorlighedsskala er nødvendig for at få brugbare resultater, men det anbefales alligevel at anvende en sådan som en sikkerhed for dataenes brugbarhed. Der er ikke fundet grundlag for at kunne påvise en ny grænseværdi mellem alvorlige og ikke-alvorlige konflikter gældende for trafikmiljøet i Delhi. Fodgængere forhold er ofte mangelfulde i Delhi. Hastighedsdæmpende foranstaltninger kan være medvirkende til at forholdende for bløde trafikanter, som fodgængere, kan forbedres.