Denne specialeafhandling er udarbejdet som afslutning, på kandidat uddannelsen i Læring og Forandringsprocesser. Specialeafhandlingens overordnede formål er at undersøge, hvordan træning påvirker agenterne og hvordan dette kommer til udtryk, gennem en praksisanalyse. Afhandlingen tillægger sig en videnskabsteoretisk retning inden for socialkonstruktivismen, hvor der skelnes mellem den erkendelsesteoretiske og den ontologiske variant. Forskellen på disse to ses ved at den erkendelsesteoretiske variant hævder at den videnskabelige viden om virkeligheden er socialt konstrueret, hvor den ontologiske variant hævder at virkeligheden er afhængig af en konsensus omkring, og derfor eksisterer som resultat af vores sproglige bevidsthed. Pierre Bourdieu som er afhandlingens inspirationskilde, tillægger sig en variant indenfor socialkonstruktivismen, han selv benævner konstruktivistisk strukturalisme, hvorfor afhandlingen søger at indfange elementer både fra den epistemologiske og ontologiske variant.

Pierre Bourdieu argumenterer for at videnskabsteori, metode og teori hænger unægtelig sammen, hvorfor indsamlingen af empiri også er inspireret heraf. Specialeafhandlingens empiriske grundlag er dannet på baggrund af to kvalitative telefoninterviews, med en varighed på henholdsvis 80 og 67 minutter. Afhandlingens teoretiske grundlag er inspireret af Bourdieus teoriapparat om felter, habitus og kapital. Udover dette tillægges afhandlingen et ekstra element i form af Kristian Larsens videreudvikling af den kulturelle kapital. Det teoretiske begreb kalder han for sundhedskapital.

Praksisanalysen er inddelt i en række felter som tilsammen udgør det overordnede felt, der i denne afhandling kaldes sportsfelt. Delfelterne er dannet på baggrund af de gennemgående handlinger fundet i det empiriske materiale, og er skabt med ønsket om at analysere de enkelte dele og forstå mikroprocesserne der foregår i agenternes liv, for derved til slut at kunne sige noget om hvordan træningen påvirker agenterne i det overordnede felt.

På baggrund af ovennævnte empiriske grundlag samt afhandlingens teoretiske begrebsapparat, må konklusionen på denne specialeafhandling vise sig ved en overordnet forståelse for træningens påvirkning af agenterne. Gennem træning og aktiviteter relatereret hertil, opnår agenterne forskellige kapitalformer, der er med til at positionere dem og give dem adgang til fordele indenfor feltet. I modsætningen hertil oplever agenterne også en begrænsning i udfoldelsen indenfor feltet, ved ikke at opnå den rette mængde kapitalform, som anses værdifuld i feltet. Dette relaterer sig blandet andet til arbejdsmarkedet, ægteskabsforhold og uddannelsesmarkedet. Fælles for disse er deres enten materielle eller økonomiske profit, der opnås gennem positioneringerne. Denne specialeafhandling tillægger sig ikke en normativ position, hvorfor det ikke kan generealiseret til andre målgrupper.