Baggrund: Kronisk obstruktiv lungesygdom er den tredje hyppigste årsag til mortalitet på
verdensplan, og i Danmark skønnes det, at over 430.000 danskere lever med KOL, hvor mere end
halvdelen er udiagnosticerede. KOL har en lang udviklingstid, og symptomer indtræffer ofte først
efter en halvering af lungefunktionen. Sen diagnosticering af KOL er problematisk, da både
behandlingsmuligheder og -potentialer mindskes, jo senere behandling igangsættes. Dermed
eksisterer der et potentiale i at initiere sygdomsopsporing i et tidligt sygdomsstadie for at bremse
udvikling af sygdom.
Problemformulering: Hvordan kan den nuværende danske indsats for tidlig opsporing af KOL
forandres, således at patienter med KOL identificeres tidligere i sygdomsforløbet?
Metode: Til at indsamle data blev to metoder anvendt: Der blev udført et kvalitativt
semistruktureret interview med professor i tobaksforebyggelse Charlotta Pisinger. Interviewet
undergik efterfølgende en tematisk analyse.
Der blev derudover foretaget en systematisk litteratursøgning, som lå til grund for en gennemgang
af den eksisterende videnskabelige litteratur.
Luhmanns systemteori blev anvendt på den samlede empiri fra interview og litteratursøgning.
Systemteorien blev inddraget for at bidrage til en forståelse af den tidlige opsporing af patienter
med KOL og medvirke til at facilitere forandring af den nuværende indsats for tidlig opsporing af
patienter med KOL.
Resultater: På baggrund af interviewanalysen blev 4 centrale tematikker identificeret, og 14
videnskabelige artikler blev på baggrund af litteratursøgning inkluderet.
På baggrund af analysens samlede resultater blev der udarbejdet 3 forandringstiltag, som
anbefaler: 1) Opdatering af eksisterende faglige anbefalinger og opskalering af opportunistisk
screening 2) Inddragelse af andre faggrupper og 3) Proaktiv indsats til udsatte grupper
Konklusion: Det vurderes, at implementering af specialets præsenterede forandringstiltag kan
facilitere forandring af den nuværende indsats for tidlig opsporing af patienter med, hvormed
patienter kan identificeres tidligere i sygdomsforløbet.