Dette speciales fokusområde er tidsforståelsers betydning i det sociale arbejde. Tid har stor betydning i vores samfund, da samfundets orden og struktur er baseret på tid, og hvornår noget skal finde sted. Samtidig er tiden essentiel for menneskets måde at forstå og opleve verden på. I forlængelse her af er tidsforståelsen et grundvilkår, der udstikker rammerne for, hvordan det sociale arbejde ser ud, samt hvordan aktører i det sociale arbejde agerer i forbindelse med det sociale arbejde. Imidlertid er tidsforståelsens betydning for socialarbejde et relativt ubeskrevet blad forskningsmæssigt. Derfor har jeg fundet det relevant at bidrage til dette studium at tidsforståelsen ved at foretage en nærmere undersøgelse af, hvordan tid og tidsforståelser har betydning i det sociale arbejde. Mere konkret beskæftiger dette speciale sig med hvilke forskellige tidsforståelser der findes hos henholdsvis arbejdsløse klienter og socialarbejdere i det sociale arbejde, der omfatter aktiverende social indsats samt hvordan det sociale arbejde påvirkes af disse tidsforståelser.

Min undersøgelse er foretaget fra en socialkonstruktivistisk optik på baggrund af tre fokusgrupper med socialarbejdere samt 10 individuelle interview med klienter fra tre forskellige aktiveringstilbud ved anvendelse af en kvalitativ diskursiv interviewmetode. Jeg har i forlængelse heraf foretaget min analyse på baggrund af 170 siders transskriberede interviews.

I forbindelse med hvilke tidsforståelser, der findes hos klienter og socialarbejdere i det sociale arbejde, der omfatter aktiverende social indsats, viste min undersøgelse, at alle informanter overordnet set havde en forståelse af tiden som en lineær størrelse som fælles referenceramme, samt at alle informanterne italesatte en fælles forståelse af samfundstiden. For socialarbejderne gjorde det sig særligt gældende, at de havde mange fælles tidsforståelser på tværs af de tre aktiveringstilbud, samt at disse forståelser lagde sig op af samfundstiden, mens det for klienterne gjorde sig særligt gældende, at de bevægede sig mellem flere forskellige subjektpositioner som hhv. klient, arbejdende og privatperson, og at der til disse subjektpositioner knyttede sig nogle meget forskelligartede tidsforståelser. Der var også en tendens til, at bestemte tidsforståelser knyttede sig til bestemte klienttyper. Jeg identificerede i alt 19 forskellige diskurser om tid hos mine informanter.

I forbindelse med hvordan det sociale arbejde med aktiverende social indsats påvirkes af tidsforståelserne hos klienterne og socialarbejdene, viste min undersøgelse at socialarbejdernes tidsforståelser bl.a. fik betydning i det sociale arbejde ved at påvirke rammerne for aktiveringstilbuddene, indholdet af aktiveringsforløbene, planerne for klienternes aktiveringsforløb og fremtid, tilgangen til klienterne og ved at føre til tidsstyring og sanktionering i relation til det sociale arbejde. Tidsforståelserne der knyttede sig til klienternes subjektposition som klient påvirkede det sociale arbejde ved at have indflydelse på klienternes måde at indgå i forløbet på, mens tidsforståelserne der knyttede sig til deres subjektposition som privatperson bl.a. havde betydning for strukturen og indholdet i deres dagligdag, når de gik derhjemme som ledige.
Min analyse viste i forlængelse heraf, at der var en generel tendens til, at ikke alle forståelser af tid blev godtaget i det sociale arbejdes regi, og at det at følge et aktiveringsforløb derfor var ensbetydende, at klienterne måtte undertrykke deres alternative tidsforståelser og indordne sig de dominerende tidsforståelser i det sociale arbejde og samfundet. Der var således en tendens til, at de hegemoniske diskurser om tid i det sociale arbejde undertrykte de tidsforståelser, der ikke passede ind i det sociale arbejdes regi. På trods af denne undertrykkelse af alternative tidsforståelser i det sociale arbejdes regi, var der dog nogle af klienterne, der aktivt modstod tidshegemoniet ved at opretholde deres egne praksisser og tidsforståelser, når de ikke var i kontakt med socialarbejderne og det sociale system. Disse egne praksisser blev dels opretholdt som følge af tidsforståelser, der var dybt indlejret i klienternes habitus efter lang tids ledighed. Og herudover blev de opretholdt som et led i klienternes autopoietiske selvopretholdelsesprocesser, som følge af, at det stred imod deres selvopretholdelse at orientere sig mod samfundstidens tidsmæssige normer, når de gik hjemme og var ledige.

I forbindelse med forholdet mellem de forskellige tidsforståelser og deres betydning, viste min undersøgelse, at alle de 19 forskellige tidsforståelser, jeg har identificeret hos klienter og socialarbejdere påvirker det sociale arbejde i et eller andet omfang – hvad enten det er selve det sociale arbejde på aktiveringstilbuddene eller resultaterne af det sociale arbejde. I forlængelse heraf har socialarbejdernes tidsforståelser og samfundstiden størst betydning for det sociale arbejdes udformning og resultater i forbindelse med den aktiverende sociale indsats indenfor aktiveringstilbuddene, mens klienternes alternative tidsforståelse har størst betydning for, hvorvidt det sociale arbejde får resultater på sigt, samt hvorvidt det overhovedet er muligt at udføre det sociale arbejde med social aktiverende indsats.