Rent ferskvand er en forudsætning for alt liv, men stigende global efterspørgsel på vand og stigende forurening af
vand bringer ressourcen i fare. Formålet med denne rapport er, at undersøge om vandfodsporsanalyser kan
bidrage med ny viden, og derved bane vejen for en mere holistisk dansk vandforvaltning. Rapporten giver et
bredere perspektiv på, hvordan vand forbruges og forurenes af Danmark og den danske livsstil.

Vandfodsporsteorien inddeler vandforbrug i tre kategorier. ”Blåt vand” refererer til alt indvundet overfladevand
eller grundvand, ”grønt vand” refererer til alt biologisk indvundet vand fra jorden, og ”gråt vand” refererer til det
nødvendige vandvolumen for at fortynde en forureningsmængde. ”Fodspor”-definitionen implicerer, at alle
produkter vil have et virtuelt vandvolumen tilknyttet, og dette er defineret som summen af alt vandforbrug og
vandforurening tilknyttet fremstillingen af produktet. Teorien resulterer i en konceptuel ændring af den
traditionelle vandforvaltning, eftersom enhver vandpåvirkning tildeles både forbrugeren og producenten. Dette er
defineret som henholdsvis det direkte vandfodspor og det virtuelle vandfodspor.

Rapporten er udelukkende udarbejdet på et nationalt niveau, og den inkluderer vand til husholdninger,
institutioner, landbrug og industri. Der er tilknyttet virtuelle vandvoluminer til den nationale handel med 377
forskellige landbrugsprodukter, og den industrielle virtuelle vandhandel er beregnet for de 55 lande, der står for
98% af den danske import.

Det danske vandfodspor er 35% højere end verdensgennemsnittet, og værdien har været relativ konstant over de
seneste 20 år, på trods af en betydelig optimering af det direkte nationale vandforbrug. Det virtuelle vandfodspor
er 14% lavere end det direkte vandfodspor, og dette skyldes den virtuelle vandeksport af svinekød, hvis omfang
er på størrelse med 2/3 af alt vand forbrugt i Danmark. Vandfodsporsteorien betyder desuden, at det direkte blå
vandforbrug for en gennemsnitsdansker stiger fra 123 l/dag til 480 l/dag, og vandfodsporet af hans daglige
kaffeforbrug er f.eks. større end vandforbruget forbundet med bad, tøjvask, opvask og madlavning. Rapporten
understreger, at enhver dansker kan sænke dit vandfodspor ved at vælge forbrugsgoder med omhu.

Forskningen i denne rapport er velafprøvet og veldokumenteret, men tankegangen er ny i en dansk sammenhæng.
Den åbner op for fremtidig akademisk ekstrapolering, men det overordnede resultat er, at vandfodsporsteorien
kan bidrage med ny viden.