Dette speciale er blevet til på baggrund af fem interviews med voksne donorbørn, og er et forsøg på at belyse nogle mulige konsekvenser ved kunstig befrugtning.
Det teknoantropologiske felt giver mulighed for at undersøge brugen af teknologi ved hjælp af antropologisk metode og tager således afsæt i, hvordan teknologibrugen opfattes af individet og inkorporeres i eksisterende praksisser.

Specialet præsenterer forskellige tilgange til det at være barn af en anonym sæddonor, samt hvilke konsekvenser det kan have for selvforståelsen, såvel som opfattelsen af familie- og slægtsrelationer. Studiet viser, hvordan donorbørn kan forholde sig til spørgsmål om slægtskab efter i en sen alder at have fået kendskab til deres donorbaggrund, og ser i dette lys på forskellene mellem biologisk- og socialt konstrueret slægtskab.
Med et socialkonstruktivistisk blik søger studiet at vise hvorfor, det kan opleves som vanskeligt at få kendskab til sit donorophav, og hvilke processer der muligvis kan gøre det enklere at acceptere det nye familieforhold.
Specialet viser, hvordan det at holde donorophavet skjult for barnet kan have en potentielt negativ indvirkning på forældre/barn relationen. Det viser også, hvordan en sådan afsløring kan have store konsekvenser for barnet, også hvis dette sker, når barnet selv er blevet voksen.
Det antydes desuden, at det er vanskeligt for donorbørn at italesætte deres familieforhold og tilknytningsforhold, hvilket kan være med til at tabuisere emnet i familien og samfundet generelt.
Specialet konkluderer, at et udvidet vokabular til beskrivelse af de mange nye slægtskabsformer vil gøre det enklere for donorbørn at italesætte og forstå egne roller i familien. Det kan ligeledes være med til at undgå misforståelser i forhold til forældre- og søskenderelationer. Ydermere ser vi hvordan donorbaggrunden kan have stor betydning i forhold til egen reproduktion.

Hvordan voksne donorbørn forholder sig til deres donorophav er et forholdsvist uudforsket emne i litteraturen. Dette speciale må ses som et forsøg på at italesætte nogle af de måder, hvorpå voksne donorbørn forholder sig til deres baggrund. Der påvises visse fællestræk i forhold til hvilke temaer, der opleves som vigtige, men studiet kan ikke bruges til at danne konklusioner om gruppen af donorbørn generelt.