Det sociale er i højere og højere grad udgjort af ikke bare offline, men også online interaktioner med andre. Vi efterlader os et utal af digitale spor, som gør det både relevant og muligt at studere det sociale under nye præmisser.

Dette speciale undersøger, hvordan to forskellige metodiske tilgange til at studere det sociale på digitale platforme empirisk adskiller sig fra hinanden. Den ene tilgang, groft oversat til den emneorienterede), benytter sig af såkaldte kontroverser til at forstå, hvordan aktører danner alliancer og bygger netværk ved at engagere sig i de samme kontroversrelaterede problemer. Den anden tilgang, kaldet den medieorienterede (medium centric), benytter sig af de digitale platformes indbyggede måde at organisere det sociale på til at forstå, hvordan netværk opstår.

Begge tilgange er funderet i ’digitale metoder’. Digitale metoder er en studiegren, der dels har rødder i aktør-netværks-teori der ligger indenfor videnskabs- og teknologistudier og dels i mediestudier. Groft sagt kan man sige at den emneorienterede tilgang udspringer af aktør-netværks-teorien og den medieorienterede af mediestudier.

Det problematiske ved studier, der indtil i dag har undersøgt det sociale via digitale metoder er, at de ofte bruger hhv. den emneorienterede og den medieorienterede tilgang i en sammenblanding. Det har dermed ikke været muligt at identificere, hvad tilgangene hver især bidrager med, hvor der er ligheder og forskelle, og hvilke empiriske implikationer der er af at bruge den ene tilgang kontra den anden i repræsentation af sociale interaktioner.

Igennem Gabriel Tardes begreb monader dykker dette speciale ned i denne problemstilling. Specialet tager afsæt i en antagelse om, at det sociale ikke kan findes som sui generis påvirkninger af individet. Det sociale er defineret som en lang række af sociale forbindelser imellem individer, der ikke i sig selv er sociale. Monadebegrebet er ikke forbeholdt humane aktører, men omfatter alt, der kan knyttes en forbindelse mellem.

Specialet argumenterer for, at man kan betragte Facebook som et netværk af monader. I det perspektiv vil alle brugere af Facebook, der er venner med hinanden, indgå i hinandens monade. Brugerne vil samtidig være en del af de monader, der opstår ved, at de etablerer forbindelse med grupper og pages via blandt andet kommentarer, likes og delinger.

Specialets problemformulering lyder: Hvilke empiriske forskelle kan observeres i måderne, hvormed hhv. den emneorienterede tilgang og den medieorienterede tilgang inden for digitale metoder tilføjer optegnelser til de monadiske lister? Og hvilke implikationer har det for socialteori?

Problemformuleringen besvares gennem et komparativt studie af en konkret case på Facebook, nemlig en uenighed om hvorvidt HPV-vaccinen er skyld i en række bivirkninger. Studie af HPV-kontroversen baserer sig på en kombination af to datakilder. Den ene et helt nyt datasæt med opslag fra 72.000 offentligt tilgængelige danske Facebook-sider. Det andet et datasæt, hvor Facebook-opslag er udvalgt manuelt ud fra deres relation til HPV-kontroversen. Begge datasæt er høstet gennem Facebooks API.

Specialets første bidrag er metodisk. Specialet opstiller for første gang en distinkt operationalisering af hhv. den emneorienterede og den medieorienterede tilgang, som muliggør en transparent sammenligning og vurdering af de to tilgange. Med udgangspunkt i operationaliseringen konstrueres to sammenlignelige netværk, der repræsenterer de to tilgange.

Specialets andet bidrag er empirisk. Specialet viser, at der er store forskelle i, hvordan de to tilgange repræsenterer det sociale, når det vedrører HPV-kontroversen. Et tydeligt udtryk herpå er, at overlappet af monader mellem de to netværk er lavt. Det udbygges af, at de tre grupperinger, der identificeres i hvert netværk, i lav grad minder om hinanden. Endeligt er der stor forskel på, hvilke aktører der identificeres som centrale i de to netværk. Monader med mange forbindelser i det ene netværk har meget få i det andet netværk. Det hænger sammen med, hvordan de to tilgange identificerer centrale aktører. Den emneorienterede tilgang belønner monader, der bruger det rette vokabularium, hvorimod den medieorienterede tilgang belønner monader, der samler mange interaktioner fra aktører, der interagerer med andet i netværket.

Specialets tredje bidrag er teoretisk. Tager man de empiriske konklusioner i betragtning er implikationerne for socialteori alvorlige og væsentlige at forholde sig til i fremtidige studier med digitale metoder. Det kan ikke antages, at de to tilgange resulterer i samme udlægning af en kontrovers. Ved at vælge den ene eller den anden metodisk tilgang, træffer man samtidig et teoretisk valg om, hvordan man anskuer en social forbindelse.