Dette speciale har til formål at analysere den irske befolknings foranderlige tilgang til deres elskede Katolske Kirke igennem de forskellige folkeafstemninger, som irerne har gennemgået de seneste fire årtier, da lovgivningsmæssige tiltag eller forandringer, der omhandler ændringer i den irske grundlov, kræver befolkningens stemme. Disse folkeafstemninger har omhandlet grundlovsmæssige ændringer på spørgsmål som lovliggørelsen af skilsmisse, retten til homoseksuelle vielser og kvinders ret til abort. Det har været skiftende regeringers ansvar at reformere det irske samfund og fremsende ændringer af den irske grundlov til befolkningen, som i sidste ende har besluttet landets fremtid. Denne reformvillighed har haft sine op- og nedture; igennem 80’erne nåede det et progressivt lavpunkt, som ikke blevet rettet op på før midt 90’erne. Siden da har befolkningen ikke haft mulighed for at afgive deres stemme i to årtier. Kilderne til dette speciale har bestået af ældre avisartikler, der specifikt har omhandlet de udvalgte folkeafstemninger, den proces der har ledt op til folkets stemme og de målinger som er blevet offentliggjort undervejs, både før og under kampagnerne. Specialet har gjort brug af den traditionelle historiske komparative metode, som har muliggjort en sammenligning af folkeafstemningerne, hvor forskellige former for data er blevet analyseret og fortolket i henhold til problemformuleringen. Der har været i alt seks forskellige forsøg på ændringer af de nævnte emner igennem de seneste 40 år, og ved flere lejligheder er de blevet udfordret på det moralske grundlag fra den Katolske Kirke, som har set disse tiltag som brud med kristne kerneværdier, værdier som ved lov har været indbygget i den irske grundlov siden 1937. Resultaterne har varieret fra meget konservative men solide flertal i 1980’erne, til de meget usikre 1990’er hvor knappe flertal stod for forandring og de seneste gange for flertallet har vundet store progressive sejre. Den Katolske Kirke har igennem historien stået stærkt i det irske samfund, og Irland har også nydt besøg fra to forskellige paver i løbet af de 40 år, med blandet modtagelse. Jeg har igennem min diskussion undersøgt, om de pavelige besøg har haft en indflydelse på befolkningen over de to omgange, en pave har besøgt Irland, jeg har desuden set på om der har været en stille revolution udført i stilhed. Slutteligt har jeg konkluderet, at den irske befolkning overraskende nok har flyttet sig på disse værdier, men tilsyneladende er dette et meget grumset svar, da man igennem de analyserede data få opfattelsen af en større del af befolkningen simpelthen ikke stemmer, kun 60% kommer frem til urnerne, hvilket efterlader spørgsmålet om den resterende befolkning. Desuden har jeg konkluderet at den Katolske Kirke er er færdig med at spille en rolle i det irske samfund.