Resumé af specialet The Help - Rhetorical analysis and discussion of Kathryn Stockett’s portraits of the protagonists in the Help

Dette speciale analyserer og diskuterer måden hvorpå Kathryn Stockett portrætterer de tre hovedpersoner Skeeter, Aibileen og Minny i romanen ”The Help” samt betydningen af disse portrætter. En historisk ramme belyser de vigtige historiske begivenheder i USA, som har påvirket afroamerikanerne og deres forhold til USA siden borgerkrigen i 1861 frem til indsættelsen af præsident Obama i 2012. Den historiske ramme bidrager med den nødvendige historiske kontekst i specialet, som analysen og diskussionen implicit er bygget på.

Retoriske virkemidler såsom dramatistisk og narrativ retorisk kritik anvendes til at analysere den måde, hvorpå personerne i byen Jackson bliver delt op i hvide og sorte, onde og gode. Fortælleren og hovedpersonen Skeeter adskiller sig fra de hvide kvinder i Jackson ved at være ambitiøs, karriere-minded, empatisk og mindre racistisk. Analysen af Skeeter viser, at hun til trods for den empatiske og passionerede måde, hvorpå hun er portrætteret ikke er den borgerrettighedsforkæmper, som man umiddelbart får indtrykket af, men derimod handler egoistisk ved at forlade de afroamerikanske stuepiger i Jackson, mens hun selv følger sine drømme i New York. Hendes naivitet og ligegyldighed overfor den fare, de afroamerikanske stuepiger udsætter sig selv for ved at hjælpe hende med bogen, er yderligere et eksempel på hendes mangel på forståelse for den realitet og det samfund, de afroamerikanske stuepiger lever i.

En analytisk karakterisering af Aibileen og Minny viser at Stockett til trods for et glorificeret portræt af Aibileens og Minnys personlige værdier anvender afroamerikanske stereotyper, hvilket påvirker opfattelsen af Aibileen og Minny, men som samtidig gør Aibileen og Minny relaterbare for den hvide kvindelige læser, som dette speciale konkluderer er den tiltænkte læser af The Help.

Diskussionen fremstiller forskellige situationer i bogen, hvor Stockett beskriver hovedpersonerne gennem hovedpersonerne selv, og ser dermed på, hvilket kulturelt perspektiv der hovedsageligt er gældende i The Help. Perspektivet er etnocentrisk, fordi Stockett i majoriteten af situationerne beskriver hovedpersonerne enten stereotypt eller på måder, som efter udgivelsen er blevet kritiseret hårdt af fremstående medlemmer af det afroamerikanske samfund som værende racistiske eller uforstående. Selve narrativets udvikling, som ender med at Skeeter forlader de afroamerikanske stuepiger efter at have reddet dem, taler endvidere for det etnocentriske perspektiv, fordi det giver læseren en opfattelse af at de afroamerikanske stuepiger havde behov for at blive reddet, i stedet for at redde sig selv. Modtagelsen og specielt kritikken af The Help i det amerikanske samfund bliver diskuteret, hvor det afroamerikanske samfund stiller sig meget kritisk og tager afstand fra det portræt af samfundet og afroamerikanerne, som Stockett fremstiller i The Help.

En kort sammenligning af to andre populære fiktionelle værker omhandlende racediskursen i USA bidrager med en litterær kontekst. to Kill a Mockingbird af Harper Lee indeholder mange af de samme problemstillinger og temaer som The Help, og er samtidig blevet kritiseret for dens anvendelse af afroamerikanske stereotyper. Sammenligningen fokuserer ydermere på brugen af en hvid hovedperson, som skal redde afroamerikanerne. Invisible Man af Ralph Ellison bliver nævnt i The Help som inspiration for bogen ”Help”. Sammenligningen mellem Invisible Man og The Help fokuserer på elementet af internaliseret racisme samt den kritik romanerne har modtaget, men lægger samtidig vægt på forskellen i portrættet af hovedpersonen, samt tonen og stilen i romanerne.