Klimatilpasning er presserende og en institutionel udfordring, som byer skal reagere på. Det nye paradigme for klimatilpasning lægger vægt på skabelsen af blå-grønne og bæredygtige overfladeløsninger, hvilket giver muligheder for synergier mellem skybrudssikringsløsninger og skabelsen af grønne byrum. Dette kræver dog, at institutioner udvikler sig ud over den rationelle tilgang, som tidligere har karakteriseret udviklingen af vandhåndtering og byrum, for at omfatte et større udvalg af ønsker. Dette skyldes især integrationen af de tidligere adskilte regnvandsanlæg i bylandskabet, hvilket uundgåeligt slører administrative og infrastrukturelle grænser.
Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan sætter høje ambitioner. Ikke desto mindre påvirker politiske prioriteringer og begrænsede byrumsmidler stærkt til hvilken grad disse ambitioner kan realiseres. Strandboulevarden projektet er det første projekt, hvor der skal laves en blå-grøn transformation i et særskilt kulturhistorisktbyrum, hvor der ikke er blevet tildelt midler til rumlige forbedringer. Det betragtes derfor som et ‘minimumsprojekt’, hvilket udgør en ny type landskab i byen, hvor æstetik og arkitektonisk design er skåret helt til benet på grund af de tekniske og finansielle bindinger. Det at Strandboulevarden er det første ‘minimumsprojekt’ udgør en mulighed for at udvikle en praksis for, hvordan kompleksiteten i sådanne projekter skal håndteres i fremadrettede projekter. Dette indebærer at afsløre, hvad der påvirker handling, hvordan den 'gode' løsning i et 'minimums' projekt er defineret, og hvordan praktikere, gennem deres daglige arbejde er med at definere den 'gode' løsning. Således søger dette speciale at besvare følgende problemformulering:
"Hvordan kan praktikere - der udfører skybrudsprojekter uden tildelte byrumsmidler - arbejde imod en løsning, der bidrager til oprettelsen, eller i det mindste vedligeholdelsen, af den "gode" by?”
For at besvare denne problemformulering, vælges et dybdegående casestudie af den nuværende proces i Strandboulevarden-projektet. De opgørelser som er nævnt i dette speciale er baseret på, og er abstraheret fra, kvalitativ empirisk data indsamlet i løbet af foråret 2019. Dataen består af semistrukturerede interviews, dokumentanalyser og deltagerobservationer.
Konkluderende undersøger dette speciale, hvordan Strandboulevarden-projektet - på trods af økonomiske restriktioner der har resulteret i en stærk hydraulisk logik - også er underlagt betingelserne for planlægning i det offentlige rum. Rapporten fremhæver, at der er forhold, som repræsenterer muligheder for at forme og ramme designet væk fra, eller ud over, de vandrelaterede formål. Det er påvist, at for at kunne gøre dette, er der behov for aktivt at integrere disse forhold og oversætte deres konsekvenser, så de kan repræsentere en mulighed for de involverede praktikere til at ændre deres praksis i fremtidige projekter med lignende forhold.