Fablabs og makerbevægelsen har i de seneste år fået en del opmærksomhed, både i offentligheden, medierne og akademiske kredse. Specielt fablabs, som digitale fabrikationslaboratorier har vundet momentum og spreder sig i øjeblikket ud over hele verden med stor succes. Disse værksteder eksisterer som kreative samlingspunkter for folk der ønsker at skabe fysiske produkter ud fra deres ideer ved hjælp af højteknologiske fabrikationsmaskiner.
Dette speciale bygger på en undren omkring hvorfor fablabs har valgt at bruge laboratoriebegrebet og undersøger derfor hvordan et fablab kan forstås som et laboratorium i lyset af teori om det naturvidenskabelige laboratorium indenfor det videnskabelige område Science and Technology Studies (STS).
Den empiriske undersøgelse er udført som et etnografisk feltstudie på et specifikt fablab, Fablab Nordvest, beliggende i Københavnsområdet. Den følgende analyse tager udgangspunkt i nøglebegreber i laboratoriestudierne fra STS feltet i en analysestruktur der følger den sekventielle proces i et naturvidenskabelige laboratorium fra input til transformation og output for at forstå processerne der finder sted i et fablab.
Fra den efterfølgende diskussion af hvordan fablab’et kan ses som et laboratorium i forhold til det klassiske naturvidenskabelige laboratorium kan det konkluderes at selvom de to laboratorier har mange ligheder er de også fundamentalt forskellige. De adskiller sig fra hinanden i forhold til hvilket output de producere og hvad deres generelle intentioner er, og som følge deraf er også de interne processer struktureret forskelligt.
Fablab’et kan med sin diverse og eksperimenterende tilgang modsat det naturvidenskabelige laboratorium der fokuserer på produktion af videnskabelige artikler igennem en videnskabelig proces, ses som en nyfortolket udgave at det klassiske laboratorium. Denne nye type laboratorium er kalibreret til nutiden og specielt makerbevægelsen der har som mål at omdanne ideer til konkrete fysiske produkter.