Denne kandidatafhandling præsenteres som et case studie af et politituddannelsesinitiativ udarbejdet i samarbejde mellem Tasmanian Institute of Law Enforcement Studies, Tasmania Police og Edmund Rice Camps Tasmania. Initiativet the Edmund Rice Police Recruit Program er et tiltag, hvor politistuderende ved Tasmania Police Academy sendes på en weekends-lejr, for at træne kommunikationskompetencer i samvirke med sårbare unge som led i deres undervisning omkring udsatte populationer og nutidige sociale problematikker. Initiativet blev igangsat som en måde at imødekomme nye krav til politiet som profession, som blandt andet indebærer større professionalisme og bedre håndtering af socialt udsatte populationer. Som et middel til at imødekomme disse nye krav er fordelene ved videregående uddannelse som et supplement til politiuddannelse i stigende grad blevet anerkendt. Afhandlingen vil præsentere et afgrænset litteratur review, der kontekstualiserer initiativet i forhold til det overordnede problemfelt. Herunder indgår: en historisk oversigt over kriminalitetskontrol samt politiuddannelse; en ny konceptualisering af begrebet ‘sårbar/udsathed’; samt en kort oversigt over det anspændte forhold mellem politi og unge. Med afsat i dette undersøger afhandlingen, hvordan the Edmund Rice Police Recruit Program påvirker politistuderendes holdninger til udsatte unge og deres opfattelse af politiets rolle i forbindelse hermed, samt om programmet kan fungere som et middel til at imødekomme nye krav til politiet.

Specialet tager udgangspunkt i data fra en evalueringsrapport af programmet, herunder: 3 semi-strukturerede interviews, 1 fokusgruppe interview, 2 observationer samt statistisk data fra en større survey-undersøgelse blandt de politistuderende. Ved brug af den adaptive tilgang præsenteres en gen-analyse af ovenstående data, hvor der blandt andet perspektiveres til koncepterne refleksiv læring og refleksion-i-handling af henholdsvis John Dewey og Donald A. Schön, som et relevant teoretisk perspektiv.

Gennem analysen fremtræder et overvældende positivt syn pa initiativet, både fra de politistuderendes samt studiekoordinatorernes perspektiv. Programmet vurderes til positivt og omkostningseffektivt at kunne bidrage til de studerendes læring gennem praksis. Lejrene fungerer som en øjenåbner, både i forhold til studiemæssige teorier samt som indsigt til sårbare sociale grupper. Afslutningsvist pointeres at afhandlingen ikke inkluderer data til at analysere virkninger pa længere sigt, hvilket anbefales for fremtidig forskning.