Titel: The Back to Life Project – Evaluering og forandring af en kompleks intervention Baggrund: The Back to Life Project (BTL) er et rehabiliteringstilbud til personer med funktionsnedsættelse som følge af en ulykke eller sygdom. BTL søger at tilbyde et rehabiliteringsforløb, der er bedre og mere helhedsorienteret, end hvad der tilbydes i kommunen. For at kunne tilbyde en helhedsorienteret rehabiliteringsindsats til så mange som muligt, ønsker folkene bag BTL mere finansiering og udbredelse. På nuværende tidspunkt er evidens for tilbuddet usikkert, hvilket kan være en barriere for en fremtidig kommunal finansiering. Formål: Formålet med indeværende speciale er at evaluere BTL, mhp. at analysere om BTL er en effektiv og omkostningseffektiv tilgang til rehabilitering. På baggrund af den usikre evidens for interventionen stilles et udviklingsforslag for øget dokumentering af BTL’s rehabiliteringstilbud, der bedre belyser tilgangens effekter og omkostninger og på sigt muliggør en mere sikker evaluering af indsatsen.
Metode: Dette speciale tager udgangspunkt i MRC-modellen for evaluering af komplekse interventioner og anvender en kombination af systematisk litteratursøgning og sundhedsøkonomisk metode. Den systematiske litteratursøgning bidrager med en effektevaluering af de centrale elementer i tilbuddet. For at beskrive omkostninger forbundet med BTL, og for at vurdere om tilgangen er et omkostningseffektivt alternativ til rehabilitering af ulykkesramte sammenlignet med kommunal praksis, anvendes en cost-minimization analyse og en tærskelværdi-analyse. For at imødekomme den usikre evidens fra de to evalueringer, anvendes en Context-Mechanism-Outcome (CMO) tilgang til at kortlægge de vigtigste mekanismer i interventionen, hvilket fører til udviklingsforslag om øget dokumentation af interventionen. Resultater: Litteratursøgningen finder en begrænset mængde evidens, der indikerer at rehabiliteringstilgangen i BTL har sammenlignelig eller bedre effekt end konventionelle alternativer. Den sundhedsøkonomiske evaluering finder, at et rehabiliteringsforløb i BTL er 5.881 kroner dyrere end hos kommunen, hvorfor BTL skal opnå en inkrementel effekt på 0,024 QALY per deltager for at være et omkostningseffektivt alternativ. For at fastslå om den effekt er tilstede, stiller indeværende speciale et udviklingsforslag bestående af øget dokumentation, i form af: A) EQ-5D-3L spørgeskema og øget dokumentation af omkostninger og B) ICF spørgeskema til muskuloskeletale sygdomme. Konklusion: Den nuværende evidens er ikke tilstrækkelig til at anbefale finansiering og udbredelse af BTL. Dette kan potentielt adresseres gennem øget dokumentation vha. ICF og EQ-5D-3L spørgeskemaerne.