Introduktion
Det er velkendt at det danske sundhedsvæsen, i lighed med en række andre vestlige lande står overfor store udfordringer som følge af den forventede udvikling i befolkningens sammensætning og den sundheds- og sygdomsprofil
Telemedicin introduceres i strategier som et element i en større ændring i sundhedsvæsenet, der skal føre til højere kvalitet i behandlingen, bedre ressourceudnyttelse og mere sammenhæng på tværs af sektorer.
I alle danske regioner, samt internationalt, afprøves telemedicin som et centralt element i kronikerbehandling.
Formålet for dette projekt er at undersøge i hvilket omfang det er muligt at sætte erfaringsmaterialet i kontekst med de strategier der er formuleret, med det sigte, at kvalificere de valg og beslutninger som skal udføres for at realisere visionerne om telemedicin til kroniske patienter.

Materialer og metoder
Projektets metode er litteraturgennemgang af strategier og evalueringer. Ved hjælp af litteratursøgning har vi fundet dels strategier fra vigtige interessenter i telemedicin i Danmark og dels evalueringer og reviews fra danske og internationale afprøvninger af telemedicin. Materialet er gennemgået og meningskondensering er opnået dels ved hjælp af matrix og mindmap og dels ved hjælp af et elektronisk system til kvalitativ analyse, Nvivo9.
Resultaterne er analyseret ved brug af SCOT teori om konstruktion af teknologi samt Mintzbergs teori om organisationers form og opbygning.

Resultater
I analysen af de ekstraherede data har vi, med hjælp fra SCOT-teori, dels gjort rede for stadiet for den teknologiske genstand, telemedicin, dels anskueliggjort hvorledes de relevante sociale grupper fortolker telemedicin. Desuden har vi, i regi af Mintzberg, diskuteret hvilke muligheder de som skriver strategierne for telemedicin har, for at føre visionerne ud i livet. Vi har beskrevet vigtigheden af, at de sundhedsprofessionelle kan tilskrive telemedicin klinisk værdi. Endelig har vi udforsket problematikken i samarbejde over sektorgrænser.

Konklusion
Vi konkluderer, at den teknologiske udformning fortsat er uafklaret. Dette illustreres af, at de tre vigtigste aktører omkring telemedicin, patienter, sundhedsprofessionelle og administratorer, har forskellige fortolkninger af betydningen af telemedicin.
Vi finder, at for at realisere strategiernes visioner, må administratorerne sikre klarhed i beskrivelse af mål og metoder, samt gøre brug af de styringsmekanismer de har til rådighed, nemlig at anlægge rammer som påvirker udviklingen af telemedicin i den beskrevne retning. Vi finder, at for at opnå accept af telemedicinen hos de sundhedsprofessionelle grupper, er det nødvendigt at perspektiverne i teknologien anskueliggøres efter deres faglige normer. Endelig finder vi at problematik om samarbejde i sektorovergange ikke kan undervurderes og at implementering af tværsektoriel telemedicin nødvendigvis må medføre organisatoriske ændringer.