Problemfelt: I det senmoderne samfund søger flere individer end nogensinde før efter sundhedsrelaterede informationer på de sociale medier. Problematikken heri er, at sundhedsinformationerne ofte ikke beror på bedst tilgængelig viden, men på subjektive holdninger og erfaringer fra bla. influencers. Det kan potentielt lukke op for, at misinformation, modstridende sundhedsråd og manipuleret information kan overleve og spredes. Eftersom forskere verden over mener, at dette bør erkendes som en global trussel mod folkesundheden ses det derfor relevant at undersøge, hvordan den største sundhedsmyndighed i Danmark, Sundhedsstyrelsen, agerer på dette fænomen. Med denne viden vil det derfor være relevant at se på udviklings- og forandringspotentialer for Sundhedsstyrelsen, som potentielt kan højne til, at flere individer fravælger udokumenterede postulater og træffer flere af sine sundhedsrelaterede valg, på baggrund af bedst tilgængelig viden.

Problemformulering: Hvordan opleves sundhedsrelaterede informationer på de sociale medier, på hvilke grundlag træffer individer sundhedsvalg, samt hvilke refleksioner er der om, at vidensdeling ikke altid beror på et videnskabeligt grundlag. Og hvordan kan denne viden bidrage til at flere individer får mulighed for at træffe sundhedsvalg på bedst tilgængelig viden. Dette ønskes diskuteret og analyseret med fokus på at identificere potentielle udviklings- og forandringsbehov hos Sundhedsstyrelsen.

Metode: Empirien tager udgangspunkt i fem semistrukturerede individuelle interviews, der er indsamlet ved snowball effect på Facebook, og som er testet ved et pilotinterview. Derudover er der lavet en systematisk søgning hvor fire studier er identificeret og inkluderet i projektets analyse, fortolkning og diskussion. Under databearbejdning fremkom 14 tematikker, som er samlet til 9 tematikker under analysen. Projektet har en filosofisk hermeneutisk position, hvor den nye viden opstår i en horisontsammensmeltning, og er derfor et produkt at empirien, litteraturen og projektets forfattere. Udviklingspotentialerne der er fremkommet i diskussionen er illustreret i en logisk model, der ydermere ekspliciterer de generative mekanismer, der forventer at opstå af interventionen.

Konklusion: Sundhedsrelaterede oplysninger på de sociale medier opleves generelt som en positiv oplevelse, og der træffes valg på baggrund af individuelle kriterier. Bedre tilgængelig i sundhedsrelateret information kan potentielt øges, hvis Sundhedsstyrelsen er villige til at forandre efter projektets udviklingspotentialer. I så fald øges muligheden for, at enkeltpersoner kan træffe sundhedsrelaterede beslutninger baseret på den bedst tilgængelige viden.