Dette projekt har til hensigt at afdække, hvad forventninger er, hvad de opstår af, og hvem der skaber dem, samt hvorledes de påvirker og kan påvirkes af forskellige ledel-ses niveauer og (sub)kulturer i organisationen. Vores antagelse var fra starten at: Manglende afklaring af sundhedsprofessionelles forventninger er et problem, når der skal implementeres sundheds-IT på hospitalerne. Hvis uafklarede, forkerte eller urealistiske forventninger eksisterer, kan det føre til manglende accept af sundheds-IT I et litteratur studie af 30 artikler heraf 2 danske, er forventningers betydning for imple-menteringsprocessen blevet analyseret med en Grounded Theory tilgang ud fra et so-cialkonstruktivistisk perspektiv. Artiklernes data er belyst med teoretikerne Kotter, Hil-debrandt, Borum, Lorenzi og Riley og Kragh Jespersen i forhold til ledelses- og profes-sionsperspektivet. Bijker, Nikula og Nardi og O’Day der beskriver den sociotekniske tilgang og teknologi som økologi. Argyris og Senge i forhold til forventningers opståen og mentale billeder. Undersøgelsen viser, at arbejdet med forventninger ud fra de forskellige perspektiver: individ, ledelse, organisering og organisation, kan være af radikal betydning for forløbet af implementeringsprocesser og at arbejdet med forventninger kan gøre forskellen mel-lem sundhedsprofessionelles accept eller forkastelse af sundheds-IT. • For at sikre et godt design, god utility/usability og en succesfuld implementering, der kan indfri de sundhedsprofessionelles forventninger er det nødvendigt med stor involvering af sundhedsprofessionelle igennem hele forløbet • Ved at undersøge brugernes forventninger til systemet, kan ledelsen afstemme forventningerne med visionen for systemet og kommunikere denne ud i organi-sationen, således at de sundhedsprofessionelle ved, hvad de kan forvente. • En af de største årsager til modstand mod forandring ved indføring af sundheds-IT har vist sig at være forårsaget af et misforhold mellem, hvad de sund-hedsprofessionelle forventede sig og det der efterfølgende blev oplevet i klinik-ken med det nye system. • Ledelsen skal arbejde med lederskab ud fra den betragtning, at lederskab in-volverer både ledere og medarbejdere i fastsættelse af fælles mål og formule-ringen af en klar vision, der forstås af de sundhedsprofessionelle. • En vurdering af kulturen kan give en indikator af, hvordan forandringer i forbin-delse med implementering af sundheds-IT bliver modtaget. Kultur spiller en af-gørende rolle for implementeringsprocesserne og skal derfor nøje afklares for at vurdere behov og muligheder for ændringer. • Tillid imellem ledelse og sundhedsprofessionelle er en afgørende faktor for at fremme processerne i organisationen. • Der skal arbejdes med korte tidshorisonter og realistiske mål, således at en po-sitiv stemning omkring systemet kan fastholdes. • Forventningerne til sundheds-IT afhænger af, hvor man er placeret i organisati-onen og tidligere erfaringer med IT. Endelig har vores analyse inspireret os til en videreudvikling af FITT-modellen med inddragelse af det sociotekniske perspektiv i form af SCOT-modellens tilgang til, hvor-dan der skabes accept af ny teknologi samt teknologi som økologi.