Indledning: Generelt er kvaliteten høj i det danske sundhedsvæsen, men der er stadig plads til forbedringer. Et af de værktøjer, der hjælper med at sikre høj kvalitet i pleje og behandling, er brug af evidensbaserede retningslinjer. Det ses derfor relevant, at disse implementeres og anvendes i klinisk praksis. Litteraturen belyser adskillige barrierer mod at anvende kliniske retningslinjer, som derved resulterer i manglende adherence. Barrierne som ses i litteraturen er bl.a. ressourcer, manglende viden og organisatoriske problemer ift. retningslinjerne.

Formål: Formålet med dette projekt er at få viden, der giver mulighed for at svare på, hvorfor kliniske retningslinjer ikke altid følges i praksis, når sundhedspersonale ved, at anvendelse bidrager til at sikre høj kvalitet og behandling af patienten. Det vil blive afklaret, om det skyldes patientens almene tilstand, eller om det skyldes at sundhedsprofessionelle har manglende adherence til at følge kliniske retningslinjer. På baggrund af fund og resultater i specialet, vil der blive præsenteret forsøg på løsningsmodeller for at sikre, at kliniske retningslinjer følges i fremtiden.

Metode: Metoden er sekventiel metode triangulering baseret på casestudie fra egen praksis i en ortopædisk afdeling. Dataindsamlingsmetoderne vil være systematisk litteratur søgning, audit og fokus gruppe interview. De indsamlede data vil blive diskuteret op imod litteraturen.
Fund og resultater: De vigtigste barrierer, der opstod var; Oplæring af nyansatte, dokumentation, Anvendelighed af PRI og ressourceforbrug. Barrierne syntes at lede til manglende adherence ift. at følge en klinisk retningslinje hos de sundhedsprofessionelle.
Barrierne er forsøgt belyst med forskellige løsningsmodeller. Disse er identificeret gennem litteraturen og ses derfor som anvendelige.