Baggrund
Anvendelse af sundhedsteknologi i patientbehandling er et prioriteret udviklingsområde i Region Midtjyllands psykiatriplan. Særligt videokonsultationer fremhæves som en vej til mere fleksible, målrettede og økonomiske behandlingsforløb til gavn for både behandlingssystem og patienter. Prioriteringen har ført til udviklingen af en behandlingsunderstøttende teknologi, ReMind, der muliggør videokonsultationer mellem patienter og behandlere. Der er truffet beslutning om, at teknologien skal implementeres i flere af psykiatriens ambulante enheder.

Litteraturen argumenterer imidlertid for, at implementering af sundhedsteknologi i patientarbejde er en udfordring. Dette ses der flere grunde til, men en særlig barriere for implementering anses at være sundhedsprofessionelles manglede accept af teknologien.

Beslutningen om at implementere en behandlingsunderstøttende sundhedsteknologi i Region Midtjylland udgør et dilemma, da teknologi selvsagt kun bliver understøttende, hvis den tages i anvendelse. Denne undersøgelse stiller skarpt på sundhedsprofessionelles forventninger til og oplevelser med at anvende applikationen ReMind som samarbejdsredskab med deres patienter. Undersøgelsen søger ad denne vej at skabe en forståelse af, hvad der er på spil, når ny teknologi implementeres i klinisk psykiatrisk praksis.

Metode og teoretisk referenceramme
Undersøgelsens fokus er sundhedsprofessionelles perspektiv på implementering af sundhedsteknologi. Deres forestillinger om, oplevelser af og erfaringer med teknologien ReMind blev afdækket gennem semistrukturerede kvalitative forskningsinterview. Der blev gennemført i alt 10 interview: fem præ-implementering og fem post-implementering. Materialet er analyseret og diskuteret på baggrund af en hermeneutisk forståelse.
I processen med afkodning af data blev der hentet hjælp fra den socio-tekniske systemteori (STST), – nærmere bestemt Det udvidede teknologibegreb, og Technucation–projektet, der videnskabeligt positionerer sig inden for Science, Technology and Society Studies (STS).
STST og STS-teorierne forholder sig til teknologiers direkte og indirekte påvirkninger på et felt og dets agenter. Teorierne bidrog til at stille spørgsmål til teksten og fungerede dermed som horisontudvidende redskaber til afdækning af interaktion og samspil mellem mennesker og teknologi under forandring.

Fund
Undersøgelsen identificerede fire centrale temaer med i alt 11 undertemaer, der knytter sig til undersøgelsens problemformulering, som lyder: ”Hvordan forholder sundhedsprofessionelle til implementering af den behandlingsunderstøttende teknologi ReMind?” De centrale temaer er forventninger, oplevelse, anvendelse og barrierer.
Forventningerne til ReMind som behandlingsunderstøttende teknologi er 1) at mindske store geografiske afstande 2) at øge patientinddragelse og patient empowerment og 3) at øge fleksibiliteten i samarbejdet mellem patienten og behandleren.
Undertemaer der knytter sig til oplevelser er 1) manglede fortrolighed med systemet, 2) ændring af praksis og 3) forestillinger om, at ReMind ikke egner sig i samarbejdet med alle patienter.
Det er i undersøgelsen ikke muligt at svare på, hvordan de sundhedsprofessionelle oplever anvendelsen af teknologien med patienten, da fire af de interviewede sundhedsprofessionelle ikke har anvendt ReMind, mens den femte kun i begrænset omfang har brugt redskabet i samarbejde med én patient ved at anvende beskedfunktionen. Undertemaer der knytter sig til anvendelse i behandlingen er 1) at ReMind sammenholdes med brugen af andre platforme og 2) at teknologien skal bidrage med noget fra starten.De største barrierer for at anvende ReMind som behandlingsstøttende teknologi er 1) travlhed i hverdagen, 2) manglende ledelsesinvolvering og vision for implementering og 3) et uopfyldt behov for lokal it-support.

Konklusion
Undersøgelsen konkluderer, at sundhedsprofessionelle generelt anser ReMind som værende værdifuld for patienter. Særligt peger de på den betydning teknologien har i forhold til at øge inddragelsen af patienten i egen behandling og sundhed. De har sværere ved at nævne fordele for dem som behandlere.

Den største barriere for implementering beskrives som mangel på tid til at anvende ReMind, da kerneopgaven (behandling) fylder meget i hverdagen. Dette henleder opmærksomheden på, at behandlerne ikke anser teknologien som en integreret del af behandlingen. Desuden findes det, at teknologiens veje ind i organisationen synes ’usynlig’ for nogle sundhedsprofessionelle. Sundhedsprofessionelle, der havde gode erfaringer med det tidligere iPad-projekt og har været med i udviklingen af det, har lettere ved at se formålet med ReMind end sundhedsprofessionelle, som ikke har deltaget i sådanne opgaver. Manglende integration til nuværende systemer ses som en barriere i forhold til arbejdsgange og patientsikkerhed.

Der peges på et behov for en fremtidig undersøgelse af patientperspektivet for at tydeliggøre, hvad en applikation som ReMind skal bestå af for at styrke patienternes egenomsorgsevne (empowerment) bedst muligt.