• Mads Winther Olsen
  • Julie Nyholm Jensen
4. semester, Folkesundhedsvidenskab, Kandidat (Kandidatuddannelse)
Introduktion
En stor andel af de danske skolebørn har et uhensigtsmæssigt kostmønster, hvilket kan have konsekvenser på kort sigt, såvel som på lang sigt. Efter skolereformen i 2014 bruger børnene op til otte timer om dagen på skolen, og derfor er det relevant at anskue den ernæring, de indtager i denne kontekst. Skolemadsordninger er en mulighed for at påvirke den mad børnene indtager, og der er god evidens for, at morgenmadsordninger er gavnlige for skolebørnene. Der er dog et videnshul i relation til frokostordninger og i den helt specifikke lokale kontekst mangler Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune viden om, hvordan skolerne håndterer ernæringen.
Formål
Formålet med dette speciale er at bidrage med viden om implementering og forandring af skolemadsordninger på folkeskoler, både fra international og lokal kontekst, og yderligere give en viden om, hvordan de 50 skoler i Aalborg Kommune tilbyder forskellig skolemad. Dette vil skabe grundlag for et forandringsforslag, som både hjælper skolerne, eleverne og samfundet med at øge folkesundheden.
Metoder
Specialets design er et iterativt mixed methods, der inkluderer et litteraturstudie, en spørgeskemaundersøgelse og observationer. I spørgeskemaundersøgelsen anlægges en positivistisk tilgang, hvor alle 50 skoler inviteres til at deltage via telefoninterview. 42 skoler svarer, hvilket giver en svarprocent på 84 %. Selve spørgeskemaet udarbejdes ud fra fund i litteraturstudiet. I observationerne arbejdes der ud fra en socialkonstruktivistisk tilgang, hvor to skoler er udvalgt til at deltage ud fra informationer fra spørgeskemaet. Hver skole observeres tre gange, og hele forløbet varer 14 dage. Skolernes spiseområde, salgsområde og køkken observeres, og fundene analyseres ud fra John Deweys Pragmatisme.
Slutteligt samles disse fund og vurderes ud fra implementeringsmodellen Active Implementation Frameworks.
Resultater
73,8 % af skolerne i Aalborg Kommune har en madordning, hvor de største skoler oftere har en madordning end de mindre. Af barrierer for at implementere en madordning findes skolens økonomi, tidsforbrug, lille størrelse, manglende adgang til personale og udstyr, samt at ernæringspolitikken er for restriktiv. Af fremmende faktorer findes engagement hos ledelsen, et godt forhold mellem kantinepersonale og elever samt høj grad af elevinddragelse.
Konklusion
Specialets konklusion er en række anbefalinger for udviklingen af en sund skolemadsordning. Anbefalingerne består af fire faser med konkrete og evidensbaserede forslag, som skolerne kan følge.
SprogDansk
Udgivelsesdato7 jun. 2017
Antal sider354
ID: 259178272