Med udgangspunkt i IPOK uddannelsen er interessen for menneskers interne kommunikation vagt, og gennem studierne har jeg tilegnet mig viden om på hvilken måde interaktionen mellem mennesker påvirkes af ydere omstændigheder, såvel i organisationen som i hjemmet. Til grund for dette speciale ligger udover mit faglige ståsted, en undren, en undren om et af samfundets største patologier, nemlig stress, fylder mere de sidste par år i det arbejdsmæssige landskab. Inspirationen til dette speciale, er hentet hos psykologen Nadja Prætorius der i bogen ”Stress det moderne traume” – udfolder stress begrebet og sætter det i relation til arbejde og de vilkår det moderne individ har på arbejdspladsen. Ydermere kritisere hun samfundet og dets måde at håndtere stressede individer. Formålet med specialet er at sætte fokus på som begreb, og som en yderst present del af det moderne arbejdsliv. Hensigten med valget af stress som fokus, er at fremdrive en nuanceret debat, der sætter fokus på individernes oplevelse med stress. Endvidere konstrueres der en ny stress diskurs, med udgangspunkt i litteraturstudium. Gennem bearbejdelse af flere teoretiske optikker, fremdrives der nye måder at forstå, tale om og erkende stress på. Endvidere inddrages, der i form af empirisk materiale, individernes egen forforståelse af begrebet stress, set ud fra deres synsvinkel, nemlig de stress ramte. De teoretiske danner, som beskrevet grundlag for en ny måde at forstå stress på, endvidere giver Axel Honneths anerkendelses teori, et teoretisk modspil til de oplevelser individerne i det empiriske materiale, har været udsat for. Endvidere bruges Michael Hviid Jacobsens bog ”Arbejdssamfundet”, til at give en karistika af arbejdssamfundet anno 2009. Ligeledes fremdrages relevant lovstof, dette for at skabe et kritiks nuanceret billede af dagens samfund. Kampagnen ”Fra stress til trivsel” danner det kommunikative fundament, og sætter fokus på håndteringen af stress, endvidere kritiseres denne kampagne ud fra allerede nævnte teoretikere og individernes oplevelser. For at bibringe med en arbejdspsykologisk optik, inddrages speciallæge Bo Netterstrøm, der ser på stress som en tilstand individerne kan håndtere ved hjælp af coping. Endvidere udfoldes Richard Lazarus teori om stress og denne kritiseres. Konkluderende konstrueres der en ny diskurs, der giver os en måde at forstå stress begrebet, ud fra de anvendte teorier, optikker og empirisk materiale. Slutteligt opsummeres der og videre forskning diskuteres.