Sporten er gennem de seneste årtier forsøgt anvendt til at opnå, sundhed, integration og andre sociale formål, en tendens der refereres til som ”Sport for Development”. Grundet behov for mere forskning indenfor den sociale del af dette emnefelt, søger dette studie at besvare følgende problemformulering: Hvordan bidrager deltagelse i street fodbold til individers udvikling af færdigheder, og hvilke muligheder og begrænsninger skabes herigennem for inklusion i andre kontekster?.
Studiet er udformet som et enkelt case studie omkring casen Street Soccer Aarhus (SSA). Casen er søgt belyst med inddragelse af flere respondenters perspektiver, såvel projektlederen, trænere, spillere og klubmedarbejdere med tilknytning til SSA som case. Datamaterialet er indsamlet kvalitativt og består samlet set af tre semi-strukturerede interview, et fokusgruppe interview og tre observationssessioner. Datamaterialet er transskriberet selektivt og bearbejdet ud fra en monteringsramme. Som analytisk redskab anvendes Niklas Luhmanns systemteori.
Studiet viser at street fodbold er i stand til at fungere som et uddannelsessystem for deltagerne, hvorigennem de både udvikler positive og negative færdigheder. Som forklaring for denne udvikling er, at der under træning og stævner opstår nogle processer som er fordrende for kommunikationen, samtidig med at deltagerne er meget motiverede for at deltage. Den positive udvikling gør at deltagerne har mulighed for at blive inkluderede i andre systemer, både direkte og gennem en forberedende proces for fremtidig inklusion. Begrænsningerne for dette ligger i den potentielle negative udvikling samt casens tidsmæssige omfang. På trods af nævnte begrænsninger indikerer studiet at street fodbold muligvis kan modvirke en kumulativ effekt af eksklusion og i stedet bidrage til en kumulativ effekt af inklusion.