Der er tale om stigmatisering, når mennesker pga. karakteristika som hudfarve eller seksuel orientering bliver stemplet på en måde som medfører social marginalisering og/eller diskrimination og således ringere muligheder for livsudfoldelse. Litteraturen har vist, at pædofili er forbundet med signifikant stigmatisering i samfundet. Negative syn og antagelser om pædofile præger også de sundhedsprofessionelle.
Stigmatiseringen kan være medvirkende til, at pædofile tøver med at opsøge professionel hjælp, som ellers er afgørende for at reducere risikoen for seksuelle krænkende adfærd.
Man ønskede derfor at søge at afdække, hvorvidt mennesker med pædofile tanker har oplevet social stigmatisering, og hvordan de i givet fald oplever, at det har påvirket dem, både i forhold til selvbillede, social netværksdannelse og behandlingsmotivation.
Studiet er en kvalitativ undersøgelse, hvor der er blevet gennemført semistrukturede interviews med 2 informanter med pædofile tanker.
Man fandt, at mennesker med pædofile tanker oplever at blive udsat for betydelig stigmatisering i samfundet, og at dette påvirker deres selvopfattelse og deres evne til at danne sociale netværk negativt. De oplever, at de ikke kan snakke med andre om deres seksuelle tanker om børn. Ligeledes fandt man, at mennesker med pædofile tanker har svært ved at søge læge for at få behandling på grund af frygt for at blive anmeldt.
Disse resultater stemte overens med eksisterende litteratur på området.
Man kan derfor konkludere, at mennesker med pædofile tanker oplever at blive udsat for betydelig social stigmatisering, som påvirker deres selvopfattelse og deres behandlingsmotivation. Det vil være ønskeligt at iværksætte oplysningskampagner i samfundet for at kunne reducere stigmatiseringen. Gennemsyn af de nuværende henvisningskrav for sexologisk behandling vil være ønskeligt for at kunne øge andelen af mennesker med pædofile tanker, der vil opsøge professionel hjælp.