Stedfæstelse af servitutter: Håndtering af digital tinglysning i praksis

Studenteropgave: Kandidatspeciale og HD afgangsprojekt

  • Thomas Skouenborg
  • Claus Lundgaard Karlsen
  • Søren Andreas Hansen
4. semester, Landinspektørvindeskab (cand.geom.), Kandidat (Kandidatuddannelse)
Dette afgangsprojekt på landinspektøruddannelsen, Land Management, omhandler hvorledes landinspektøren i praksis skal håndtere stedfæstelse af servitutter, når den digitale tinglysning træder i kraft den 8. september 2009. I dag er der stadig en del tvivl om, hvorledes kravet om stedfæstelse af servitutter vil påvirke landinspektørens eksisterende arbejde, og hvordan landinspektøren i praksis skal foretage stedfæstelserne. Formålet med projektet er at opstille en række anbefalinger til, hvorledes landinspektøren i praksis skal håndtere stedfæstelse af eksisterende servitutter. Der er igennem et casestudie erfaret, at der er en række problemer i forbindelse med håndteringen af stedfæstelsesmetoderne og kategoriseringen af servitutter. I casestudiet foretager projektgruppen en række stedfæstelser ud fra en række matrikulære sager og servitutundersøgelser. De problemer som er fremkommet i stedfæstelsesprocessen, har resulteret i en række anbefalinger til landinspektøren om, hvordan landinspektøren bør tilgå stedfæstelsesopgaven, og hvorledes landinspektøren vil skulle håndtere stedfæstelsesmetoderne og kategoriseringen af eksisterende servitutter.
SprogDansk
Udgivelsesdato2009
Antal sider162
Udgivende institutionInstitut for Samfundsudvikling og Planlægning
ID: 17683898