Dette kandidatspeciale argumenterer for, hvordan koblingen mellem narrativitet og interaktivitet på det digitale medium, som det finder sted i computerspil, primært er lykkedes med at formidle konkurrenceoplevelser, hvor spilleren med fokus på sig selv oplever at mestre en udfordring af ydre karakter ved anvendelse af egne evner. Tilsvarende argumenteres der for, at computerspil ikke er lykkedes med at koble spilhandlinger på historier baseret på indlevelse i personlige, emotionelle relationer. Det er et problem, fordi der via empatisk indlevelse i mellem-menneskelige forhold kan skabes en oplevelse, der udvider forståelse af omverden og en selv i den. Speciale har som mål at undersøge, hvordan der skabes sådanne ludonarrative oplevelser, hvor det digitale mediums særegne karakteristika, der muliggør deltagelse og interaktivitet, anvendes i en historiefortællings tjeneste, der muliggør indlevelse i mellem-menneskelige forhold, hvorigennem forståelsen af omverden kan udvides.

Målet i specialet er at nå frem til et løsningsbud på problemstillingen af teoretisk karakter. For at det kan ske, anvendes en metode med tre grundfaser: Først udføres en problemanalyse med der formål at få en uddybet forståelse af, hvad problemet er. Dernæst kortlægges og analyseres state of the art for at afklare, hvordan eksisterende forskning har arbejdet med at besvare problemstillingen. Til sidst analyseres, kombineres og appliceres forskning inden for forskellige områder på dette problemfelt med det formål at nå frem til et teoretisk løsningsbud på problemstillingen.

Problemanalysen beskriver det semiotiske aspekt af narrativitet for at udfolde den iboende kommunikationsproblemstilling mellem forfatter og modtager. Her anvendes den strukturalistiske narratologi, hvorved Saussures strukturalisme er videnskabsteoretisk tilgang. For at udfolde problemstillingen om at narrativitet omhandlende mellem-menneskelige forhold kan udvide forståelse af omverden, appliceres begreber fra retorikken på narrativitet. Her anvendes retorikforskning af Fafner, der beskriver, hvordan den form for narrativitet kan forstås som intentionel kommunikation båret af en hensigtsbestemthed i formgivningen. For at forstå, hvordan forfatteren indtænker modtageren i denne proces, anvendes semiotisk forskning af Eco. For at forstå det digitale mediums særegne karakteristika, tages udgangspunkt i digital narrativitetsforskning af Murray.

Med indsigten i hvad det er for et problem, der søges løst, udføres en state of the art analyse, hvor det undersøges, hvilke eksisterende løsningsbud der findes på problemstillingen. Med viden om hvordan state of the art ser ud, herunder styrker og svagheder for eksisterende løsningsbud, undersøges hvilke teorier, der kan anvendes til at formulere et løsningsbud på problemformuleringen. Her kombineres psykologiforskning af Thompson et al. med forskning i interaktiv dramatik af Mateas, med det formål at forstå, hvordan det digitale mediums særegne karakteristika kan anvendes til at lade en spiller udføre handlinger, der influerer en histories udvikling, så handlingerne både opleves meningsfulde for spilleren og kan gøres kommunikativt meningsskabende i historien af forfatteren. Det resulterer i formulering af en agency teori, der anvendes som en del af specialets løsningsbud.

For at forstå hvordan handlinger udført inden for en spilramme påvirker oplevelsen af historiefortælling, kombineres psykologiforskning af Apter og Oatley med spilforskning af Huizinga og Caillois. Her redegøres for, hvordan valg af spilform interagerer med oplevelse af historiefortælling. Det fører frem til beskrivelsen af en ludonarrativ oplevelsesform, hvor spilleren er disponeret for emotionel indlevelse i karakterer i en historie, samtidig med at agency formidlende handlinger udføres. Der argumenteres for, hvordan oplevelsesformen muliggør at mellem-menneskelige forhold kan behandles ludonarrativt, hvorved den anvendes som en del af specialets løsningsbud.

Afslutningsvis formuleres et samlet løsningsbud på problemformuleringen, kaldet for spiller-intentionsbelysende historiefortælling, der bygger på den viden specialet har genereret. Her argumenteres der for, at når forfatterens fortællende intention forholder sig til spillerens handlingsintention og belyser denne i en interaktiv historie, så tjener mediets participatorisk processuelle repræsentationsform den narrative oplevelseshensigt med værket. Der argumenteres for, at når denne tilgang kombineres med agency teorien og den ludonarrativ oplevelsesform, så kan specialets problemformulering besvares.