Der er ifølge det danske kulturministerie en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring, hvorfor talentudvikling er blevet væsentligt ikke blot for idrætsorganisationer, men også for samfundet. I Kulturministeriets og Team Danmark’s beskrivelse af det hele idrætsmenneske fremgår det, at der skal stræbes efter, at eliteudøvere udvikler sig til hele idrætsmennesker med alsidige fysiske, psykiske og sociale kompetencer, ved at sørge for gode muligheder for at kombinere uddannelse og job med deres idrætskarriere.
Men hvordan har unge sportstalenter i praksis skabt sammenhæng mellem sport, skole og socialt liv? – Hvem har i øvrigt ansvaret for at skabe denne sammenhæng i talenternes samlede miljø? Effekten af talenternes succes uden for sporten, er ikke dokumenteret for at have en direkte effekt på talentudviklingen i sporten. Et interessant fokus er her socialitetens betydning, i forhold til læring og udvikling, som sportstalenter. Det er altså interessant at se på om styrkelsen af socialiteten og udviklingen som et helt mennesker, har en styrkende effekt på talenternes udvikling indenfor deres sportsgrene. Dette gør det ligeledes interessant at kigge på hvordan anerkendte talentudviklingsmiljøer tager højde for socialiteten, og hvordan dette influerer på organisatorisk og strategisk niveau.
Følgende undersøgelse er udformet efter to cases af anerkendte talentudviklingsmiljøer. Her er der foretaget to interviews, et af hvert talentudviklingsmiljøs udviklingsansvarlige leder, med ansvar for unge mennesker i alderen 16-19år. Yderligere er der uddelt spørgeskemaer til alle interesserede unge mennesker i den eftertragtede alder i begge miljøer, som vil blive inddraget i den overordnede kvalitative analyse, som en måde at støtte mine fund gennem data triangulering.
Som konklusion kan der vurderes en række betydningsfulde faktorer tilfælles for to anerkendte talentudviklingsmiljøer, så som ansvarlighed og forældresamarbejde. Socialiteten har betydning i forhold til talenternes udvikling og dannelse som hele mennesker. Socialiteten facilitere læring gennem trivsel, glæde og sammenhold med mennesker både i og udenfor talentudviklingsmiljøet. Her kan det endvidere konkluderes at socialitet har spillet en rolle i bidragelse til at fastholde og udvikle unge talenter ind til hele idrætsmennesker og senior atleter.
Et bredere fokus på socialitet kan på den måde bidrage med at menneskelig udvikling kan blive en organisatorisk strategi i forhold til at forbedre talentudvikling i talentudviklingsmiljøerne, ved at anerkende betydningen af socialitet hos talenterne både i, men især udenfor talentudviklingsmiljøerne, eftersom der ikke er klare strategiske retningslinjer om dette. Dermed kan et bredere socialitetsperspektiv bidrage til bedre talentudvikling, gennem en øget menneskelig udvikling i en sammenhængende work-life balance.