Formålet med nærværende speciale var at undersøge, hvordan elever i en 3.g klasse sammenlignede sig med hinanden i idrætsundervisningen, og hvilke konsekvenser dette havde for dem.
Specialet blev udført som et casestudie, hvor otte interviews blev foretaget med elever fra et gymnasium i Nordjylland i Danmark. Empirien blev analyseret ud fra den fænomenologiske metode Interpretative Phenomenological Analysis (IPA) og efterfølgende fortolket og diskuteret i henhold til relevante studier omkring social sammenligning både i og udenfor en idrætskontekst.
Det blev fundet, at klassen og enkeltindivider i klassen var de mest anvendte og indflydelsesrige referencerammer benyttet af eleverne til social sam-menligning i idrætsundervisningen. Sammenligninger med disse referencerammer blev diskuteret ud fra retning (opad/nedad) og type (kontrast/tilpasning).
Vi fandt, at eleverne foretog nedadgående og opadgående kontrasterende sammenligninger med klassen i idrætsundervisningen, men fandt ingen eksempler på nedadgående og opadgående tilpassende sammenligninger med klassen. Vi fandt, at konsekvenser linket til nedadgående kontrasterende sammenligninger med klassen var tegn på hjælpende adfærd, selvtillid, overlegenhed og engagement, mens konsekvenser linket til opadgående kontrasterende sammenligninger med klassen var tegn på manglende engagement i idrætsundervisningen.
I forhold til sammenligninger med enkeltindivider i klassen, fandt vi eksempler på både opadgående tilpassende og kontrasterende sammenligninger og nedadgående kontrasterende sammenligninger, mens nedadgående tilpassende sammenligninger ikke viste sig i empirien. Vi fandt, at konsekvenser linket til nedadgående kontrasterende sammenligninger med enkeltindivider i klassen var tegn på overlegenhed, lettelse og ambivalens, mens konsekvenser linket til opadgående tilpassende sammenligninger var tegn på engagement i idrætsundervisningen. Desuden fandt vi eksempler på, at sidstnævnte sammenligninger blev benyttet med henblik på at forbedre sig i aktiviteter i undervisningen. Vi kunne ikke linke nogle konsekvenser til opadgående kontrasterende sammenligninger med enkeltindivider fra klassen, hvilket sandsynligvis skyldes metodiske begrænsninger.
Vi fandt således i nærværende speciale tendenser vedrørende sociale sammenligningsprocesser og mulige konsekvenser herved i idrætsundervisningen i gymnasieskolen, som fremtidig forskning må undersøge nærmere.