Indeværende speciale omhandler fænomenet skraldere, ud fra tesen at skralderne kan ses som en modstandskultur med iboende elementer fra en eventuel emergerende værdiforandring. Informanternes handling og motivation som ideologi kan ses som en reaktion på problematikker, såsom sult, en ulige fordeling af ressourcer og et overdimensioneret fokus på standardiserede, pæne varer. I specialet undersøges derfor skraldernes motivationer, hverdagsforståelser og utopier. Der testes desuden hvorvidt skraldernetværket kan ses som en ny form for fællesskab på linie med Michel Maffesolis stammefællesskaber. Skralderne færdes som udgangspunkt i små, lokale skraldegrupper, men udveksler erfaringer, tricks og hemmeligheder gennem det store skraldenetværks kanaler, de sociale medier, og via interpersonelle sociale netværk. En del af skraldernes kultur omhandler desuden en genforelsken sig i verden og en genvækkelse af den sociale ansvarlighed. De ønsker små, nære fællesskaber, hvor individerne tager vare på hinanden og en decideret afinstitutionalisering.