• Sevil Babakhani
  • Rasmus Lystlund
4. semester, Service Systems Design, Kandidat (Kandidatuddannelse)
Sundhedsplatformen er et nyt IT-system som er blevet implementeret i Region Hovedstaden. IT-systemet har modtaget kritik fra medierne og sundhedspersonalet, heriblandt undervisningen af Sundhedsplatformen. Dette speciale undersøger hvordan undervisningen af Sundhedsplatformen kan forbedres ved brugen af service design metoder og værktøjer, samt hvordan en større inkludering af servicens aktører kan være gavnligt.

For at få et større indblik i undervisningen af Sundhedsplatformen, blev der foretaget interviews med forskellige aktører. Derefter blev der foretaget en analyse baseret på udtalelserne fra sundhedspersonalet inddelt i ‘pain point’ og ‘gains’. Disse udtalelser mundede ud i ni generelle pain points, som efter en workshop blev reduceret til tre pain points. Specialet munder ud i tre koncepter, som er udviklet i samarbejde med CIMT og valideret med sundhedspersonalet på forskellige hospitaler i Region Hovedstaden.

Som de fremtidige ansvarlige for uddannelsen af Sundhedsplatformen, har CIMT udtalt, at de ønsker at ændre den nuværende uddannelse, hvilket kan blive set som en positiv start til at forbedre servicen. Koncepterne er bygget til at mindske eller helt løse de udvalgte pain points, dog mener vi at koncepterne også kan have indflydelse på andre identificerede pain points i servicen. Ved at tage udgangspunkt i sundhedspersonalets ønsker fra de forrige interviews samt deres udtalelser fra valideringen af koncepterne, mener vi at koncepterne vil forbedre servicens oplevelse.
SprogEngelsk
Udgivelsesdato31 maj 2017
Ekstern samarbejdspartnerCenter for IT, Medico og Telefoni
Chief Consultant Mads Nyborg mads.nyborg@regionh.dk
Anden
ID: 258651481