Dette projekt har fokuseret på fremstillingen af nye membraner til separationen af sekundære dispersioner af vand-i-diesel. Interessen for at øge effektivitet og mindske tryktabet er i takt med anvendelsen af biodiesel steget, hvilket skyldes, at biodiesel indeholder en række surfak- tanter, som mindsker vand dråbe distributionen i diesel samt øger indholdet af bundet vand. Dette mindsker brændstof økonomien samt levetiden på motorer og ønskes derfor fjernet.
Separationen af sekundære dispersioner af vand-i-diesel har tidligere vist, at være afhængig af membranen overfaldens hydrophobicitet. Hydrofobiciteten er en funktion af både overflade en- ergi samt struktur og i søgen efter nye membran materialer blev en inverse-quantitative structure- activity relationship model, baseret på den kritiske overflade energi af polymere, udviklet. Modellen forudsagde nye potentielle polymer strukturer med lav kritisk overflade energi, dvs. hydrofobe polymere. Løsningerne blev subjektivt evalueret og resulterede i købet af poly(styrene- co-a-methylstyrene), PSMS.
Overfladen af PSMS blev eksperimentelt undersøgt og resulterede i en vand kontakt vinkel på 94.10±3.73o, som derved kunne karakterers, som værende hydrofobt.
For at øge hydrofobiciteten ydereligere blev PSMS electrospundet, hvilket er en proces, som vha. elektrostatiske kræfter danner fibre. Dannelsen af fibre inducere ujævnheder og huller i overflade strukturen og kan derved øge hydrofobiciteten. Dette var tydeligt, da electrospindin- gen af PSMS producerede overflader med vand kontakt vinkler på 165.85±0.51o, hvilket kan karakteriseres som værende en superhydrofob overflade.
Membraner blev på baggrund af ovenstående forsøg fremstillet ved at electrospinde PSMS på et support materiale. Membraner, som blev electrospundet udfra 60 w/w % PSMS/DMF og med en aflejringsmasse på 30 g PSMS/m2, opnåede den maksimale fjernelsesprocent på 93.85±2.65 % med et tryktab over membranen på 0.64±0.17 kPa.