Baggrund:
Brystkræft er den hyppigst forekommende kræftsygdom blandt danske kvinder. Med baggrund i forbedrede screeningsprogrammer, tidligere og forbedret diagnosticering, forbedrede behandlingsmetoder er der flere og flere brystkræftpatienter, der enten lever med eller har haft en kræftdiagnose. Den behandling der tilbydes kvinderne er en kombination af kirurgi, kemoterapi og stråleterapi. Kræften og behandlingerne kan resultere i en lang række komplikationer. Disse komplikationer kaldes senfølger. Senfølgerne kan være af fysisk, psykisk og psykosocial karakter. Op mod 60% af de kvinder, der har været i behandling for brystkræft udvikler senfølger, som har implikationer for deres hverdag. Det stigende antal af brystkræftoverlevere stiller krav om et øget fokus på problematikken relateret til håndtering af senfølger i hverdagen.
Formål :
Dette projekt har til formål at undersøge hvilke muligheder og begrænsninger, der er for at hjælpe brystkræftoverleverne med senfølger tilbage til hverdagen efter afsluttet brystkræftbehandling.
Metode:
Studiets design er et casestudie. Der er genereret empirisk data ved at gennemføre tre livsverdensinterview med en fænomenologisk erkendelsesinteresse. Disse interviews er analyseret med ”empowerment” som teoretisk referenceramme. Der er foretaget systematisk litteratursøgning, hvorefter artiklerne er analyseret. Resultaterne af disse analyser bidrager til udvikling af et forandringsforslag.
Forandringsforslag:
Der bør implementeres en elektronisk Sundhedsplan, som gennem øget patientinvolvering og øget viden skal øge brystkræftoverlevernes mulighed for at opnå empowerment til en bedre håndtering af udfordringerne i hverdagen, som er relateret til senfølgerne.
Brystkræftoverleverne bør tilbydes muligheden for at deltage i selvhjælpsgrupper, som har til formål at forbedre brystkræftoverlevernes håndtering af hverdagen gennem blandt andet gennem styrkelse af det sociale netværk og erfaringsudveksling. Dette skal øge brystkræftoverlevernes mulighed for at opnå empowerment til en bedre håndtering af udfordringerne i hverdag, som er relateret til senfølgerne.
Konklusion:
Det er en begrænsning, at brystkræftoverleverne ikke inddrages i eget sygdomsforløb. Implementering af Sundhedsplanen giver mulighed for øget patientinddragelse.
Styrken af brystkræftoverlevernes sociale netværk er afgørende for, hvorledes kvinder empower i hverdagen. Implementering af selvhjælpsgrupper giver brystkræftoverlevere mulighed for at styrke deres sociale relationer.