Baggrund og formål: Irritabel tarmsyndrom (IBS) er en hyppig forekommende kronisk mave-tarmlidelse, som er kendetegnet ved forstyrret afføringsmønster og viscerale smerter. Smerterne beskrives ofte som diffuse og skiftende i karakter, lokalisering samt intensitet over tid. Især hyppigheden og sværhedsgraden af smerterne ved IBS har en stor betydning for patienternes livskvalitet. Smerterne ved IBS er formentlig, blandt andet, begrundet i en dysregulering af det autonome nervesystem (ANS) og dets anti-nociceptive funktion. Modulering af ANS-balancen ved hjælp af Vagus Nerve Stimulation (VNS) kan tænkes som en mulig behandling af IBS og især IBS-relaterede viscerale smerter. Hvorvidt og hvor meget forskning der på dette område eksisterer, er midlertidig uklart, men ANS og VNS synes ikke at være i fokus i IBS-forskningen. Formålet ved denne rapport er derfor, at kortlægge eksisterende viden om ANS rolle i IBS (del 1) samt systematisk at kortlægge relevant litteratur samt identificere den tilgængelige evidens om VNS eventuelle potentiale i behandlingen af IBS og især IBS-relaterede smerter (del 2). Metode: På grund af ukendt evidens og formodet mindre fokus på ANS, IBS og behandlingen af IBS relaterede smerter ved hjælp af VNS i hidtidige studier blev rapportering i form af en scoping review valgt. Arbejdsprocessen blev struktureret svarende til en på forhånd udarbejdet protokol og fulgte anbefalinger af PRISMA-P (“Preferred Reporting Items for Systematic reviews and Meta-Analyses”). Strukturering af resultaterne i form af den foreliggende rapport orienterede sig tilsvarende efter “PRISMA extensions for scoping reviews” (PRISMA-ScR). Resultater og diskussion: I alt kunne 7 studier om VNS-effekter på eksperimentelle smerter identificeres. Alle 7 studier konkluderer smertemodulerende effekt af VNS. 6 af de 7 studier undersøger effekter af VNS på somatiske smerter. 3 af disse studier finder en anti-nociceptiv effekt af VNS og 2 viste pro-nociceptive effekter. Der blev alene identificeret 1 studie som undersøger effekter af VNS i en model af viscerale smerter: VNS reducerer signifikant reaktiv esofageal hyperalgesi. Ingen studier om VNS-effekter på hverken IBS eller IBS-relaterede smerter kunne identificeres. Konklusion: ANS mulige rolle i patofysiologien af IBS er bredt beskrevet i litteraturen og er alment anerkendt i især den nyere litteratur. Behandlingen af IBS og IBS-relaterede smerter ved hjælp af VNS er til gengæld ikke undersøgt. Til trods for et formodet stort og gavnligt potentiale for VNS som non-farmakologisk behandlingsmulighed af IBS og IBS-relaterede smerter, er forskningen om elektronisk ANS-modulation til behandlingen af viscerale smerter ikke prioriteret. Dette scoping review kan forhåbentlig inspirere til fremtidige forskningsprojekter om VNS i IBS, da VNS anses som lovende non-farmakologisk interventionsmulighed i en udbredt sygdom med ellers manglende effektive og tilfredsstillende behandlingsmuligheder.