Samarbejde om miljøinformation

Studenteropgave: Master afgangsprojekt

  • Peter Thers-Nielsen
  • Lars Linnemann
Vi har i dette speciale forfulgt en teoretisk tankegang, som har inspireret og udfordret vores opfattelse af læring og udvikling. Det har været vigtigt for os at finde løsninger på nogle udestående problemer i forhold til læring. Det gælder først og fremmest begrebet viden. Først og fremmest er viden forankret i en forståelse, som inkluderer data og information. Vi har konkluderet, at viden reelt ikke kan forstås i relation til ’overførsel’, men at to eller flere i fællesskab kan udvikle deres egen ’viden’ i betydningen ’opfattelse’. Videndeling bør forstås som den frugtbare udveksling af opfattelser, som fører til enighed om en fælles forståelse. Vi anerkender Wenger’s brug af begrebet ’meningsforhandling’ som beskrivelse af denne proces. En alvorlig hindring for denne fælles forståelse er den mængde af underforstået viden, som vi hver især bærer på – en tavs viden. Denne tavse viden kan vanskeligt deles med andre, men må afprøves i dialog og interaktioner mellem parterne. Meningsforhandlingsprocessen bliver her sat på en alvorlig prøve og vi må ofte finde andre dialogformer end den verbale. Et skridt videre i læreprocessen er forankringen i praksis, som giver form og indhold til specifik viden. Virkelighedens test af antagelser og konklusioner bidrager til en styrkelse eller svækkelse af viden. Det er samtidig her, vi har yderligere muligheder for at dele viden. Gennem fælles aktiviteter kan vi opnå fælles erfaringer og tilegne os en fælles referenceramme – verbalt og ikke mindst følelsesmæssigt. Meningsforhandlingen får derved et solidt forankringspunkt i den fælles praksis. Det har ført til ideen om praksisfællesskaber som en betegnelse for en gruppe af personer, der deler en fælles interesse, har fælles problemer eller passion for et givent emne og som vedvarende uddyber deres viden og ekspertise på dette område. Da praksisfællesskaber bygger på det personlige engagement vil læringsmiljøet blive væsentligt beriget, hvis dette engagement accepteres og tages alvorligt. Vi har analyseret samarbejdet omkring udviklingen af miljøinformationssystemer i fire læringsdimensioner og anvendt disse som pejlemærker til udpegning af faktorer, som kan fremme dannelsen og vedligeholdelsen af praksisfællesskaber. Det empiriske materiale består af tolv interviews, som på forskellig vis illustrerer disse dimensioner. Vi har påpeget at miljøområdet er under en kraftig omorganisering, bl.a. i kraft af kommunalreformen og indførelsen af digital forvaltning og at dette kræver nye kompetencer, ikke mindst i forbindelse med tværoffentligt samarbejde. Vores undersøgelse af miljøinformationssystemerne tilvejebringer ikke en opskrift på organisering af fremtidige udviklingsprojekter, men peger på en række faktorer, som vi anbefaler med henblik på at skabe de rette betingelser for læring og udvikling. Miljøinformationssystemerne er centrale, fordi de udgør grundstammen i planlægning, sagsbehandling, godkendelse, overvågning, offentlig deltagelse og ikke mindst udvikling af viden, som indgår i politiske beslutningsprocesser. Miljøinformationer skaber ikke sig selv og da hele miljøområdet er et særdeles komplekst sagsområde, er det nødvendigt at etablere et solidt samarbejde på tværs af myndigheder og institutioner. Dette kræver helt nye samarbejdsformer og strukturer. Vi viser, at selvom man generelt ikke kan designe læring, så er det med Wenger’s ord muligt, at fremme læring ved at skabe en minimal ramme, som praksisfællesskaberne kan udvikle sig i.
SprogDansk
Udgivelsesdato2005
Antal sider103
Udgivende institutionAalborg Universitet
ID: 6145826