Problemstillingen i denne projektrapport omhandler anvendelsen af fast ejendom, og i forhold til denne undersøges de muligheder, som en borger, der som udgangspunkt ikke er part i en aktuel sag, har for at få rejst en sag, samt de pligter myndighederne har til at rejse en sag. Problemfeltet er afgrænset således, at det overvejende er muligheder for sagsrejsning, i forbindelse med anfægtelse af lovligheden af byggeri, samt ved overskridelse af privatretlige servitutter, som behandles. Inden for den offentlige forvaltning er udvalgte tilsyns og kontrolinstanser med borgeren og forvaltningen blevet behandlet, og herved er mulighederne for at få rejst en sag ved disse, blevet klarlagt. Ligeledes er der foretaget en analyse af påtaleberettigedes rettigheder og pligter i forhold til at rejse en sag som følge af overtrædelse af en servitut. Gennem projektrapporten er problemstillingen løbende blevet set i forhold til en sag fra Vejle, hvor en borger anfægter lovligheden af en byggetilladelse i forhold til byggelovgivningen samt en på ejendommen tinglyst deklaration. De muligheder borgeren har for at få rejst en sag er blevet belyst, og projektgruppen er kommet frem til, at borgeren kun har få muligheder for at få rejst en sag, da byggetilladelsen ikke vurderes til at være i strid med byggelovgivningen. Efterfølgende har det vist sig, at statsforvaltningen, der er rekursmyndighed, har truffet afgørelse i sagen, og den har afgjort, at byggelovgivningen er overholdt i forbindelse med byggetilladelsen. I forhold til deklarationen vurderer projektgruppen, at borgeren ikke er påtaleberettiget, og at borgeren derfor ikke kan kræve deklarationen overholdt, og på denne måde hindre byggeriet.