• René Winther Pedersen
  • Anita Bøgelund Nielsen
4. semester, Revisor (cand.merc.aud), Kandidat (Kandidatuddannelse)
Efterspørgslen efter revisors afgivelse af erklæringer, er i de senere år steget væsentligt. Efterspørgslen efter revisorerklæringer kommer primært fra handels- og produktionsvirksomheder, banker, forsikringsselskaber samt offentlige/statslige instanser. I forbindelse med erklæringsmodtagers anmodning om revisorerklæringer, ses det ofte, at erklæringsmodtager vedlægger standarderklæringer, som erklæringsmodtager selv har udarbejdet. I takt med den stigende efterspørgsel efter revisorerklæringer, har det været nødvendigt, at ændre/tilføje i lovgivningen på erklæringsområdet, herunder blandt andet Revisorloven, Erklæringsbekendtgørelsen og de danske RS'er. Der er, udover de foretagne ændringer i RS'erne, ligeledes kommet en del nye faglige standarder til. Ændringerne i lovgivning og faglige standarder har betydet, at kravene til revisors arbejde er skærpet betydeligt, og at revisors forpligtelse til at holde sig ajour med lovgivningen er forøget. Desuden skal revisor forholde sig kritisk til de standarderklæringer, som erklæringsmodtager har udarbejdet, med henblik på at erhverve revisors underskrift herpå. Vi har i kandidatafhandlingen analyseret, hvor udbredt kendskabet til revisorlovgivningen, Erklæringsbekendtgørelsen og RS'erne er hos revisor, erklæringsmodtager og hvervgiver. Desuden har vi foretaget en analyse af, om de såkaldte standarderklæringer, som erklæringsmodtager udarbejder, opfylder gældende retningslinier i lovgivning og faglige standarder. Vores analyse af standarderklæringerne fastslog, at de standarderklæringer vi gennemgik, langt fra overholdt gældende retningslinier i lovgivning og RS'erne. Standarderklæringerne indeholdt generelt ikke de grundlæggende elementer, som er oplistet i de enkelte RS'er. Der var i standarderklæringerne typisk ikke givet oplysning om, hvorvidt revisorerklæringen omhandlede revision, review eller øvrige former for arbejdshandlinger. Endvidere var ansvarsfordelingen mellem revisor og hvervgiver heller ikke præciseret. Vores konklusion blev som følge heraf, at revisor ikke bør underskrive disse standarderklæringer. Revisor bør efter vores opfattelse, i den konkrete erklæringsopgave, selv udarbejde en revisorerklæring, der opfylder de krav, som lovgivningen og faglige standarder stiller til den konkrete erklæringsopgave. Mangelfulde/fejlagtige revisorerklæringer kan i værste fald medføre, at Revisorerklæringer – Revisors, hvervgivers og erklæringsmodtagers kendskab hertil 156 revisor gøres ansvarlig i forhold til hvervgiver og erklæringsmodtager. Til trods for denne risiko, indikerede en del af revisorerne, at de på et tidspunkt i karrieren havde underskrevet disse mangelfulde/fejlagtige standarderklæringer. Svarene i spørgeundersøgelsen gjorde det samtidig klart, at revisorerne havde kendskab til både mangler i standarderklæringer samt de mulige konsekvenser ved mangelfuld/fejlagtig erklæringsafgivelse. Når revisorerne til trods for dette alligevel underskriver standarderklæringerne, kunne det tyde på, at konsekvenserne for revisor ved mangelfuld/fejlagtig erklæringsafgivelse, er for lempelige - eller også er der for revisor ikke særlig stor risiko for at blive ansvarliggjort i forhold til mangelfuld/fejlagtig erklæringsafgivelse. Vores analyse af revisors, hvervgivers og erklæringsmodtagers kendskab til erklæringsområdet viste, at der var plads til forbedringer hos alle tre personkredse. Vores analyse er baseret på anonyme spørgeskemaer, som vi udsendte til de tre førnævnte personkredse. De modtagne svar har vist, at nogle revisorer ikke anvender de faglige standarder, og at de ikke har tilstrækkeligt overblik over sammenhængen mellem de enkelte RS. Der var sågar enkelte revisorer, der ikke havde kendskab til indholdet i Revisorloven, hvilket vi mener, er meget foruroligende, da denne ligger til grund for alt det arbejde, revisor udfører. Det viste sig ligeledes, at en stor del af erklæringsmodtagerne og hvervgiverne ikke kendte til gradueringen af sikkerhed i revisors erklæringer, herunder "Høj grad af sikkerhed", "Begrænset grad af sikkerhed" og "Ingen grad sikkerhed". For at kunne træffe seriøse beslutninger, på baggrund af en underskrevet revisorerklæring, bør både hvervgiver og erklæringsmodtager have kendskab til disse begreber. Vores spørgeundersøgelse har ligeledes indikeret, at revisor ikke i alle tilfælde, afsætter tilstrækkelig tid til at forklare hvervgiver betydningen af den konkrete erklærings indhold og betydning – herunder især graden af sikkerhed og om eventuelle modifikationer. Spørgeundersøgelsen som helhed har resulteret i, at der efter vores opfattelse mangler kommunikation mellem revisor, hvervgiver og erklæringsmodtager. Yderligere og bedre kommunikation, kunne efter vores overbevisning, være medvirkende til at forbedre både revisors og i særdeleshed hvervgivers og erklæringsmodtagers forståelse for erklæringsområdet. Et større kendskab til erklæringsområdet hos disse personkredse, ville reducere risikoen for, at især hvervgiver og erklæringsmodtager tillægger revisorerklæringen en forkert værdi, og dermed træffer sine beslutninger på et forkert grundlag. Revisorerklæringer – Revisors, hvervgivers og erklæringsmodtagers kendskab hertil Den manglende forståelse for lovgivning og RS'erne på erklæringsområdet gør, at der opstår en såkaldt "Kløft" mellem revisor, hvervgiver og erklæringsmodtager. ”kløften” opstår, når revisor, hvervgiver og erklæringsmodtager ikke har samme forståelse for indholdet i og betydningen af revisors erklæringer.
SprogDansk
Udgivelsesdato2006
Antal sider186
Udgivende institutionAAU
ID: 11665296