• Nadja Dyhre-Petersen
4. semester, Jura, Kandidat (Kandidatuddannelse)
Seneste reform på førtidspensionsområdet kendes som fleksjob- og førtidspensionsreformen. Reformen trådte i kraft 1. januar 2013 og udgør omdrejningspunktet for denne skrivelse.

For tilkendelsen af både førtidspension og fleksjob kræves, at arbejdsevnen er varigt nedsat (kriteriet om varighed). Kan arbejdsevnen på trods af den varige nedsættelse dog udnyttes, sker der tilkendelse til fleksjob fremfor til førtidspension. Dette skyldes, at reformen med tilføjelsen af § 70, stk. 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har gjort det muligt, at tilkende fleksjob til personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne når det samtidig vurderes, at arbejdsevnen inden for en rimelig periode kan udvikles.

I samme lov indsættes et kap. 12 a, som muliggør tilkendelsen af ressourceforløb. Dette da det af lovforslaget for reformen følger, at personer under 40 år som udgangspunkt ikke skal kunne tilkendes førtidspension. Ressourceforløbet er for borgere som, i fravær af en særlig indsats, med overvejende sandsynlighed ville ende på førtidspension. Deltagelse i ressourceforløbet er tillige en forudsætning forud for tilkendelse af førtidspension. Kun i den situation, at det er åbenlyst, at en aktivrettet indsats ikke vil forbedre tilknytningen til arbejdsmarkedet, er deltagelse i ressourceforløbet ikke en forudsætning for tilkendelse af førtidspension.

Betingelserne for tilkendelse af førtidspension må efter reformens indførelse anses for skærpede. Det er blevet lempeligere at tilkende til fleksjob, og der er mulighed for tilkendelse til ressourceforløbet. Retsvirkningen af reformen er derfor, at der alene er ret til førtidspension når arbejdsevnen er permanent meget begrænset og ikke kan forbedres. Retsvirkningen er dermed en skærpelse af varighedskriteriet ift. muligheden for arbejdsevnens udvikling.
SprogDansk
Udgivelsesdato22 nov. 2016
Antal sider40
ID: 244171823